Ebone Danmark konkurs

Medarbejderne i den danske afdeling af teleselskabet Ebone kastede i går, onsdag, håndklædet i ringen. Klokken 11.30 blev selskabet erklæret konkurs og måneders kamp for en rekonstruktion lagt i mølposen.

Klokken 11.30 onsdag indgav de tilbageværende medarbejdere i den danske afdeling af teleselskabet Ebone konkursbegæring. Dermed slutter måneders kamp for at rekonstruere virksomheden efter moderselskabets KPNQwests konkurs den 31 maj.

Kampen startede den 4. juni, da medarbejderne besluttede, at de ville stå bag en rekonstruktion af det danske selskab. Flere forretningsmodeller blev overvejet, og midt i juni afgav Ebone Danmark et købstilbud med planer om at fokusere på forbindelser mellem Danmark og Sverige.

Tilbuddet lød på en euro, og den egentlige værdi bestod i at overtage KPNQwests gæld i den danske operation.
Dean MacAuley er tidligere netværksansvarlig hos Ebone i Danmark og stod i spidsen for redningsforsøget.

? Efter at vi havde afgivet buddet, arbejdede vi tæt sammen med ButlerNetworks, TDC og Telia. De var meget generøse og sørgede for, at vores kunder var sikrede. Da vi ingen penge havde, gjorde de det gratis, og det er vi meget taknemmelige for, siger han.

Ingen reaktion

Samtidig med afgivelsen af det danske købstilbud var der flere og større bud for det samlede netværk på bordet, og der var stadig lys i de 25.000 kilometer optiske fiberkabler, som var rygraden i KPNQwests forretning.

Oakley-gruppen bød 25 millioner euro for dele af Ebone-netværket. Bankerne bad om næsten det dobbelte, forhandlingerne trak ud, og handlen faldt til jorden.

? Jo længere bankerne trak forhandlingerne, desto færre kunder var der på nettet, og det kunne forretningsplanen ikke bære, fortæller Dean MacAuley.

Da Oakley-buddet faldt, forhørte Ebone Danmark sig hos kreditorerne om, hvordan det stod til med deres bud. De fik aldrig noget svar.

Grundlaget forsvandt med netværket

Dagen efter, den 3 juli, blev projektet om at sælge Ebone som et samlet selskab, og netværket lukket ned.

? Da netværket lukkede, forsvandt grundlaget for vores forretningsplan, og det var det. Der var stadig en mulighed for at blive opkøbt, som man har set med Interoutes opkøb af dele af netværket, så vi har brugt de to sidste uger på at håbe og lede efter nye job, siger Dean MacAuley.

Godt 17 tidligere danske Ebone ansatte står nu uden arbejde, og der er sandsynligvis skrevet sidste kapital i et stykke dansk telehistorie. Ebone var - inden selskabet blev solgt først til Hermes Europe Railtel, en del af teleselskabet GTS, og dernæst videre til KPNQwest - et af de mest profitable i den danske telebranche gennem tiderne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere