Stiftere forlader Jubii

Gennem otte år har de drevet Danmarks største internet-portal, men nu er det slut. Martin Thorborg og Henrik Sørensen forlader Jubii til fordel for nye iværksættermål.

Jubii-stifterne Henrik Sørensen og Martin Thorborg, har valgt at forlade portalen. I fremtiden vil de to IT-pionerer satse på at hente indtægterne fra foredragsvirksomhed og coaching. Dermed har alle de tre oprindelige stiftere af Jubii forladt virksomheden. Den tredje og sidste stifter, Kasper Larsen, forlod portalen allerede forrige år.

Jubii's tre stiftere og oprindelige investor overdrog allerede i november 2000 ejerskabet af portalen til det multinationale portalnetværk Lycos Europe. Valget om at stoppe helt hos portalen begrundes med, at tidspunktet er passende, idet den lange integrationsproces med Lycos Europe omsider er tilendebragt.

»Det vigtigste for os er, at vi får overdraget Jubii på en ordentlig måde til gavn for vores kolleger og firmaets videre drift. Derfor er timingen perfekt, idet Jubii er midt i en positiv udvikling, hvor firmaets rolle som dominerende faktor på det danske marked, såvel som i vores moderselskab, er blevet konsolideret,« siger Martin Thorborg.

Samtidig har både han og Henrik Sørensen indset, at rollerne som direktører ikke passer til personerne.

»Vi trives bedst som iværksættere. Vi har indset at andre har større evner, når det kommer til at optimere og vedligeholde maskineriet,« udtaler Martin Thorborg.

Allerede til oktober barsler Thorborg og Sørensen med en bog om fænomenet Jubii, og fremtiden skal herefter udfyldes med nye initiativer, hvor især foredragsvirksomhed og coaching skal spille en central rolle.

»Vi ønsker at bruge vores unikke erfaringer med Jubii til at være med til at udvikle og inspirere andre erhvervsledere og iværksættere. Vi har lært, at forskellen mellem succes og fiasko ofte består i evnen til at forlade den slagne vej og gå imod strømmen. Tro kan, når den bliver koblet med de rette evner, i sandhed flytte bjerge i erhvervslivet,« siger Henrik Sørensen.

Foruden de nye initiativer betegner Henrik Sørensen og Martin Thorborg skiftet som en kærkommen mulighed for at gøre noget ved deres fælles engagement i aktieportalen EuroInvestor, som de tilsammen ejer 50 pct. af.

Lycos Europes ledelse har desuden gjort det klart, at man er interesseret i, at Martin Thorborg fortsætter i bestyrelsen, og at Henrik Sørensen tilknyttes som ekstern konsulent efter deres endelige fratrædelse den 31. august 2003.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere