Deutsche Telekom-direktør gik selv

Koncernchef Ron Sommer, Deutsche Telekom, foretrak tirsdag aften at tage sit gode tøj og gå, frem for at kaste sig ud i en magtkamp med hovedaktionæren, den tyske stat, som havde erklæret sin mistillid til ham.

Det lykkedes ikke for den tyske forbundskansler Gerhard Schöder, der kontrollerer 43 procent af aktierne i Deutsche Telekom, at fyre selskabets topchef, Ron Sommer. Han forlod i stedet selv selskabet i forbindelse med et ekstraordinært bestyrelsesmøde tirsdag aften.

- Når en topchef ikke kan regne med bestyrelsens fulde tillid, er der ingen anden udvej end at tage sin afsked. Jeg vil gerne gøre mit til, at virksomheden ikke lider yderligere overlast, forklarede den 53-årige direktør.

Han kom til Deutsche Telekom, allerede inden selskabet blev privatiseret gennem en børsnotering, som gjorde tre millioner tyskere til medejere. Der har kun været kritik af hans ledelse det seneste år, efter aktien på to år har mistet ni tiendedele af sin værdi.

Ud over den globale nedtur for teleaktier skyldes kursfaldet en enorm gæld, der hovedsageligt stammer fra opkøbet af det amerikanske mobilselskab VoiceStream og købet af en UMTS-licens.

På generalforsamlingen i maj blev Ron Sommer pebet ud, da han måtte præsentere et rekordunderskud. Det fik Gerhard Schröder til at presse på for hans afgang.

Selv om det lykkedes forbundskanslerne at komme af med Telekom-direktøren, så tyder meget på, at det kan give bagslag. Der er valg til forbundsdagen til september, og fagforeningerne i Deutsche Telekom har forsøgt at bakke deres koncernchef op og givet politikerne besked på, at de burde holde sig for gode til at gøre ledelsen af selskabet til et valgtema.

Det er endnu uvist, hvem der bliver den nye frontfigur i Deutsche Telekom. Foreløbig sætter det tidligere bestyrelsesmedlem Helmuth Sihler sig i direktørstolen.

Han får Gerd Tenzer, som i forvejen var direktør for selskabets netværksdivision, lige under sig. Gerd Tenzer er blevet voldsomt upopulær blandt fagforeningerne, fordi det var ham, som Gerhard Schöder ønskede at erstatte Ron Sommer med.

Den nye ledelse skal højst sidde seks måneder, mens Deutsche Telekom finder sin permanente direktør. Der er intet til hinder for, at Gerd Tenzer søger stillingen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere