Banker gav I-data dødsstødet

I-datas største kreditorer, bankerne, afviste at hælde endnu en portion penge i I-datas bundløse kasse i forsøget på at holde selskabet flydende, indtil en rekonstruktionsplan var på plads.

I-datas betalingsstandsning blev en realitet, fordi bankerne ikke ville være med til at finansiere selskabets drift, indtil der blev fundet en varig løsning på de økonomiske problemer.

Ifølge selskabets bestyrelsesformand, advokat N.E. Nielsen, havde I-datas bestyrelse ellers lagt en række konkrete løsningsforslag frem, men ingen af dem har været mulige at gennemføre, forklarer han.

- Vi har arbejdet med en masse planer, men desværre har det ikke været muligt at finde en løsning, der tilgodeser alle selskabets interessegrupper, kreditorerne, aktionærerne og medarbejderne.

Ifølge N.E. Nielsen har det springende punkt været finansieringen af selskabets overlevelse frem til det tidspunkt, hvor en eventuel rekonstruktion er på plads.

Vingeskudt virksomhed

- Men det er klart, at kun de færreste tør gå ud og finansiere en virksomhed, der er vingeskudt, og værdierne rasler jo ned om ørerne på os lige i øjeblikket, siger han.

- Men hvis de hidtidige långivere ikke vil, så må vi ud og finde nogle andre. Vi går i betalingsstandsning nu for at opnå henstand med vores gæld, så vi kan forsøge at gennemføre de planer, vi har lagt. Vi har ikke fået ja fra bankerne, men vi har haft nogle overordnede drøftelser. De vil gerne se en samlet plan først, siger N.E. Nielsen.

Ifølge porteføljemanager Klaus Ingemann Nielsen, BankInvest, er det typisk, at bankerne ikke vil ud med penge til den daglige drift, selv om de står til et trecifret milliontab, hvis selskabet går konkurs.

- Derfor skal der ekstern kapital til at fortsætte driften, mens MPI Tech gøres klar til salg, forklarer han.

Banker taber stort

Klaus Ingemann Nielsen fastslår, at bankerne under alle omstændigheder kommer til tabe stort på I-data.

- Jeg ved ikke, hvor meget MPI Tech er værd, men det er i hvert fald ikke i nærheden af 778 millioner kroner, siger han med henvisning til den seneste gæld, som I-data har offentliggjort. I-data har aktier i den amerikanske chipselskab Vitesse, men de kan kun betale en lille del af gælden.

I-data har endnu ikke offentliggjort et fyldestgørende regnskab for 2001, og bestyrelsesmedlemmerne har derfor fået dagbøder af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere