Et forsøg på at erobre Ruslands tredjestørste mobilselskab Megafon slog fejl og endte som et sviende nederlag for den danske finansmand og advokat Jeffrey Goldman.
Det erfarer dagbladet Børsen.
Både den danske forretningsmand og svenske Teliasonera har ved en svensk voldgiftsdomstol lidt nederlag i en sag om at holde russiske telekonkurrenter fra måtten i selskabet Megafons ejerkreds.
Siden 2003 har Galmond gennem det Bermuda-baserede investeringsselskab IPC forsøgt at fravriste en blokerende aktiepost på 25 procent plus en aktie i Megafon fra Ruslands sjetterigeste mand, oligarken Mikhail Friedman, som kontrollerer aktieposten gennem selskabet CT-Mobile.
Telia og Galmond er aktionærer i Megafon og skrev for længe siden en aktieoverenskomst, der skulle forhindre konkurrenterne i at blive aktionærer i mobilselskabet.
Men nu har en voldgiftsdomstol i Stockholm underkendt den juridiske gyldighed i aktionæroverenskomsten, fordi en sådan klausul ifølge den fortrolige kendelse strider mod russisk lov.