Internet-adressernes øverste styreorgan, ICANN, er havnet i dyb strid med de organisationer, som administrerer de nationale internetdomæner (herhjemme DK-Hostmaster) oven på teleselskabet KPNQwests kollaps.
KPNQwest drev nemlig den sekundære liste over internetdomæner for flere end 60 forskellige nationale organisationer.
Oven på KPNQwests konkurs har de ønsket at sikre sig mod, at hele internettets navnesystem bryder ned i tilfælde af fejl på deres primære navnelister. Derfor ville de flytte de sekundere lister fra KPNQwest.
Det kræver ændringer i ICANN?s masterlister over navnestrukturen på internet.
ICANN vil have adgang til databaser
Men, siger ICANN, det kan kun lade sig gøre, hvis ICANN selv må få snablen ned i selve databaserne.
Det er et helt nyt krav, som mange nationale organisationer ikke kan eller ikke vil leve op til. Det har ført til ny debat om, hvorvidt ICANN i det hele taget er den rigtige organisation til at styre internetnavne og ?adresser.
CENTR (Council of European National Top-Level Domain Registries), der organiserer de europæiske internetadministratorer, kalder ICANN?s fremgangsmåde ?uacceptabel?.
Fare for internets stabilitet
?Vores vigtigste kritikpunkt er, at på et tidspunkt, hvor der er fare for internets stabilitet, insisterer ICANN på, at de nationale administratorer skal overholde kontroversielle, nye forskrifter, som administratorerne vidste meget lidt om. Det har den modsatte virkning af, hvad ICANN forsøger at opnår. Det har potentiale til at destabilisere DNS ved ikke at tillade kritiske ændringer,? skriver CENTR.
?Vi kan ikke forstå, hvorfor ICANN - en organistion, som har behov for at demonstrere sin berettigelse og forbedre forholdet til de skeptiske, nationale administratorer ? kan handle på denne måde,? fortsætter organisationen.
Ifølge BBC mener ICANN, at adgang til databaserne er en nødvendighed for at sikre, at nettets adresseringsmetode fungerer stabilt.