Det koster amterne ekstra, at de vælger forskellige IT-systemer til deres sygehuse, mener sundhedsøkonomien Kjeld Møller Pedersen. Han påpeger, at et amt bliver mere knyttet til en bestemt leverandør, når det går enegang i stedet for at købe ind i fællesskab med andre amter. Kjeld Møller Pedersens bemærkning kommer, efter Hovedstadens Sygehusfællesskab i fredag valgte en italiensk leverandør til en integrationsplatform til Københavns hospitaler. Informatikchef Mogens Engsig-Karup, Århus Amt, er enig i, at det havde været bedre, hvis sygehusene valgte samme IT-systemer, men han finder det også vigtigt, at amterne selv har frihed til at vælge. (Berlingske Tidende)