DK Hostmaster vil ikke lave ændringer i overgangsperioden

GratisDNS har bedt DK Hostmaster om at ændre en simpel procedure, men DK Hostmaster vil ikke ændre på arbejdsgange, så længe firmaets fremtid ikke er afklaret.

Der kan være ganske få dage til, at IT- og Telestyrelsen tager den endelige beslutning og godkender eller afviser DotDKs ret til at håndtere det danske domæne.

Og derfor skal man ikke gøre sig forhåbninger om, at de nuværende administratorer hos DK Hostmaster foretager ændringer i sine arbejdsgange.

Det ærgrer Peter Larsen fra GratisDNS, der har påpeget en "uheldig formulering" i de standardskrivelser, som DK Hostmaster udsender til kunder, der beder om at få redelegeret navneservere.

I sit afvisende svar skriver Per Kølle til Peter Larsen og GratisDNS, at firmaet nærmere skal tage kontakt til DotDK.

»Nu er Peter Larsen jo en af de personer, som mener, at DotDK allerede har overtaget administrationen i Danmark, og så synes jeg, at det er lidt mærkeligt, at han beder os om at ændre vores struktur, hvis han mener, at det alligevel er DotDK, der skal overtage om kort tid,« siger Per Kølle med henvisning til, at Peter Larsen via formandsskab i foreningen DK Registrar er støtte til de foreløbigt udvalgte udbudsvindere DotDK.

Men Peter Larsen ærgrer man sig over, at der bringes politik ind i et noget, som er et dagligt irritationmoment, der er årsag til 75 procent af support-opkaldene hos GratisDNS.

»Jeg var af den overbevisning, at jeg ved at rette henvendelse til DK Hostmaster, som den 2. største zonekontakt og registrator med et reelt problem også vil blive hørt, og ikke mindst respekteret, og ikke afvist med henvisning til en skyttegravskrig om ligegyldigheder,« skriver Peter Larsen i en opfølgende henvendelse til DK Hostmaster.

Ikke nødvendigvis vores bord

Problemet opstår, når en domæne-ejer beder om at få sit domæne redelegeret til en ny navneserver. Så modtager han en automatisk-genereret email fra DK Hostmaster, der skal besvares for at adresse-ændringen kan gennemføres.

Det er i den mail, at Peter Larsen fra GratisDNS ser et problem - eller en "uheldig formulering", som han kalder den.

For når domæneejeren modtager mailen, så indeholder den ingen ledetråde til, hvem der har foretaget ændringen. Det kan potentielt været en ondsindet overførsel, men oftest vil det være en ganske almindelige omlægning af leverandørforhold, som husets it-afdeling eller en ekstern tilknyttet it-medarbejder har sat i værk.

Det har udmøntet sig i hyppige telefonopkald til GratisDNS med forvirrede kunder i røret, som gerne vil have en forklaring på, hvorfor firmaet er i færd med at kidnappe domænet, - GratisDNS står nemlig som den eneste kontaktperson.

Forvirringen bliver total, fordi Peter Larsens ansatte ikke nødvendigvis kender årsagen til, at en domæneejers navneservice omdirigeres, da de omtalte it-ansatte eller tredjeparter har fri adgang til at lave ændringer til navneserveren.

For at undgå de mange opkald har GratisDNS bedt DK Hostmaster om at lave nogle ændringer i den pågældende mail. For eksempel bør der indføres et tekstfelt i forbindelse med redelegeringen, hvor it-medarbejdere eller eksterne konsulentbureauer og lignende kan indtaste kontaktoplysninger på den person, der har udført ændringen.

Desuden bør mailen indeholde et link til en mere pædagogisk forklaring på, hvad omdelegeringen egentlig omfatter, så lægmænd også kan følge med, mener Peter Larsen.

Men selv om de tilføjelser ganske hurtigt kunne indføres, så er der ikke umiddelbar lydhørhed hos DK Hostmaster.

»Jeg kan sagtens se problemet fra hans side, og i fremtiden vil jeg gerne være med til at se, om det kan gøres smartere. Men i øjeblikket aner jeg ærligt talt ikke, om der er andre end Peter Larsen, der er berørt af det her,« siger Per Kølle, der er direktør hos DK Hostmaster.

Han mener, at det er GratisDNS' egen forretningsmodel, der er skyld i den påståede forvirring.

»Det hænger sammen med, at han ikke aner, hvem der er hans kunder, fordi han låner sin navneserver ud til andre. Vi laver 150.000 redeligeringer om året. Hvis det her kun vedrører GratisDNS, så vil vi helst undgå at potentielt forvirre en masse andre kunder,« siger Per Køller, der gerne vil analysere behovet, hvis DK Hostmaster skal fortsætte driften.

Men påstanden om at GratisDNS skulle være den eneste med problemet, møder ikke forståelse hos Peter Larsen, der anslår, at GratisDNS har andel i cirka 20 procent af de omtalte 150.000 redelegeringer om året.

»Men det er jo heller ikke så mange,« lyder det ironisk fra Peter Larsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere