IT-ordfører risikerer exit

Socialdemokratiets it-ordfører Thomas Adelskov risikerer ikke at blive genvalgt. Til gengæld klarer SF's it-ordfører Anne Grete Holmsgaard skærene.

Den socialdemokratiske tilbagegang ved folketingsvalget i går risikerer at ramme partiets it-ordfører Thomas Adelskov. Han er opstillet i Vestsjællands Amt og her går partiet tilbage fra tre til to mandater. Det betyder at Thomas Adelskov skal slås med de to folketingskolleger Jakob Buksti og Sandy Brink om en plads i tinget. I løbet af onsdagen vil de personlige stemmer blive talt op.

En anden it-ordfører, SF'eren Anne Grete Holmsgaard, ser til gengæld ud til at være sikker på genvalg i Østre Storkreds i København. Partiets tilbagegang betyder farvel til et enkelt mandat, og her blev det tirsdag aften spået at gå ud over netop partiets it-ordfører. Men onsdag formiddag stod det klart, at det med stor sandsynlighed bliver miljøordfører Jørn Jespersen, der må stå for skud.

Hos Venstre ser videnskabsminister Helge Sander ud til i sikker stil at generobre en plads i Folketinget. Helge Sander sad i tinget fra 1984 til 1998, men blev i 2001 hentet direkte fra borgmesterstolen i Herning til Videnskabsministeriet.

Lidt spænding kan der dog opstå omkring partiets it-ordfører Tina Nedergaard, når de personlige stemmetal begynder at indløbe. Ligesom Helge Sander er hun opstillet i Nordjyllands Amt og her står Venstre til at miste et mandat og gå fra fem til fire mandater. Folketingets formand Christian Mejdahl og Helge Sander forventes at tage de to første mandater, mens Tina Nedergaard skal slås med mere ukendte folk om de to sidste mandater.

Samtidig ser det ud til at Tina Nedergaards vikar som it-ordfører i de første fire måneder af 2004, Christian Lund Jepsen, kommer i Folketinget. Han gav under sit vikariat udtryk for stor interesse for området og vurderes derfor til at være et godt bud på en ny it-ordfører, hvis kortene skal fordeles på ny.

De konservatives it-ordfører Pia Christmas-Møller blev i valgkampens start spået til at være færdig i politik, men partiets fremgang på valgdagen betyder at hun er inde, ligesom Dansk Folkepartis Jørn Dohrmann, de Radikales Morten Helveg Petersen og Enhedslistens Pernille Rosenkrantz Theil.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere