Regeringen afviser kritik af Banestyrelsen Tele

Trafikminister Flemming Hansen understreger, at andre selskaber end Danske Telecom også kan indgå aftaler med Banestyrelsen. Han mener, at det øger konkurrencen i telebranchen.

Den borgerlige regering ser intet modstridende i, at den statslige Banestyrelse nu igen skyder aktiver i et privat teleselskab, selv om staten har solgt sine aktier i TDC i forbindelse med teleliberaliseringen.

?Der er ikke tale om, at regeringen med den indgåede aftale har afskåret andre selskaber fra at kunne indgå aftale med Banestyrelsen om telekapacitet. Der er tale om, at Banestyrelsen har indgået aftale med Danske Telecom om en kommerciel udnyttelse af en del af den ledige telekapacitet,? skriver trafikminister Flemming Hansen til Computerworld Online.

Hans svar kommer, efter Sonofon og ButlerNetworks, der ligesom Danske Telecom satser på den trådløse bredbåndsteknologi FWA, har kritiseret Banestyrelsens beslutning om at skyde aktiver for 50 millioner kroner ind i Danske Telecom. Banestyrelsen får godt 30 procent af aktierne i Danske Telecom for sine aktiver.

Konkurrenterne kan ikke se logikken i, at en borgerlig regering lader statslige aktiver indgå i konkurrencen med privat finansierede teleselskaber. Banestyrelsen er i forvejen medejer af Orange på baggrund af en tilsvarende aftale, men den blev indgået under den socialdemokratisk ledede regering.

Ifølge Flemming Hansen kan teleselskaberne lige så godt vænne sig til, at den statslige Banestyrelse vil spille en rolle på deres marked.

?Banestyrelsen vil også fremover - med regeringens samtykke - være på udkik efter andre muligheder for kommercielle aftaler med private selskaber om udnyttelse af den ledige telekapacitet. Herved er det tillige hensigten at øge konkurrencen i telesektoren til gavn for forbrugerne,? skriver trafikministeren til Computerworld Online.

Hvis staten gennem Banestyrelsen vil spille en rolle på telemarkedet, så undrer det direktør Michael Moesgaard Andersen fra konsulentfirmaet Andersen Management International, at teleaktiviteterne ikke bliver skilt ud i et selvstændigt selskab.

- Så kan konkurrenterne se, om aktiviteterne bliver drevet på markedsvilkår. I dag er det svært at gennemskue, om der sker en krydssubsidiering i Banestyrelsen, siger han




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere