Web-guiden uge 21

Navn: Vurderingsfortegnelsen 1999


Adresse: http://www.vurdering.dk


Emne: Ejendomsvurdering


Beskrivelse: Kommunedata har igen i år åbnet for direkte adgang til en Internet-database med danske ejendomsvurderinger. Databasen er åben i perioden fra den 17. maj til den 30. juni. I år har 212 kommuner valgt at deltage i projektet, mens 63 kommuner har besluttet ikke at vise deres ejendomsoplysninger på nettet. For hver ejendom findes oplysninger om vejnavn, husnummer, adresse, ejer, ejendomsnummer, moderejendom, matr.nummer, benyttelse og antal lejligheder, ejendomsværdi og grundværdi.


Design: Hvad angår design er der ikke sket det store udviklingsspring i forhold til sidste år. Vurderingsfortegnelsen har et funktionelt, men måske lidt kedeligt design. Der er anvendt forholdsvis få grafiske elementer, hvilket til gengæld også betyder, at siderne kommer hurtigt frem på skærmen.


Opdatering: Databasen bliver kun opdateret med nye oplysninger en gang om året. Man skal rette henvendelse til Vurderingsrådet i sin kommune, hvis man har ændringer til informationerne om sin ejendom.


Links: På hjemmesiden findes mail-links til de enkelte kommuner og henvisninger til vejledninger hos Told & Skat. Kommunedata har udviklet et praktisk link-system, hvor man kan springe direkte til vurderingsfortegnelsen for den enkelte kommune ved at indtaste http://vurdering.kmd.dk/ efterfulgt af kommunens navn, f.eks. http://vurdering.kmd.dk/aarhus eller http://vurdering.kmd.dk/aeroeskoebing. Ifølge Kommunedata er baggrunden for denne funktion bl.a, at Netscape Navigator i nogle Mac- og Unix-versioner ikke kan vise mere end 255 valg i en drop-down boks.


Omfang: Databasen indeholder som nævnt ejendomsoplysninger fra 212 danske kommuner. Men søgefunktionen er ikke helt så gennemført, som man kunne ønske. Man er således tvunget til at indtaste det helt nøjagtige vejnavn, med forkortelser, punktum, bindestreg og mellemrum. Systemet er ikke så fleksibelt, at det selv kan finde den korrekte vej, hvis man har stavet forkert. Kommunedata gør tilmed opmærksom på, at vejnavnet på vejskiltet og det navn, som findes i vurderingsfortegnelsen, ofte ikke vil stemme overens. I stedet anbefales det, at man benytter hjælpefunktionen, der viser en oversigt over vejnavne i den enkelte kommune, en noget besværlig proces.

Et andet og endnu mere irriterende problem er, at der kun bliver fremvist 20 søgeresultater af gangen. Det er ikke muligt at bladre videre til de næste 20 hits, selvom det er meget let at indbygge en sådan funktion. Kommunedata begrunder dette med, at en sådan funktion ville gøre det let at lave et program, der automatisk skriver en kopi af hele registret ned på ens egen disk. Ifølge den danske lovgivning er det ikke tilladt at samle eller opbevare et register som vurderingsfortegnelsen, medmindre man har fået godkendelse fra Registertilsynet.

Det lyder måske i teorien meget logisk, men i praksis kan enhver kyndig programmør skrive et program, der udlæser alle resultater fra databasen og henter dem ned i en lokal kopi. Den kunstige hindring, at der kun kommer 20 resultater frem af gangen, kan måske gøre det lidt sværere at skrive et sådant program, men forhindre det kan man ikke.


Samlet vurdering: Trods de ovennævnte kritikpunkter er Vurderingsfortegnelsen 1999 alligevel et godt eksempel på, hvordan offentlige informationer kan gøres tilgængelige på Internet. Den såkaldte "Servicesluse" indeholder en detaljeret og grundig beskrivelse af søgefunktionen, og muligheden for at medgive sin mening om systemet i et debatforum. Man kan også benytte en brev-formular og skrive til Kommunedata, eller benytte adressefortegnelsen med de 63 kommuner, som endnu ikke har tilsluttet sig projektet, og sende en klage over at rådhuset ikke er med på den digitale udvikling.





    Brancheguiden
    Brancheguide logo
    Opdateres dagligt:
    Den største og
    mest komplette
    oversigt
    over danske
    it-virksomheder
    Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
    Højer og Lauritzen ApS
    Distributør af pc- og printertilbehør.

    Nøgletal og mere info om virksomheden
    Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

    Kommende events
    Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

    Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

    20. august 2024 | Læs mere


    Det Digitale Produktpas

    Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

    21. august 2024 | Læs mere


    Cyber Security Summit 2024

    På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

    27. august 2024 | Læs mere