Fejl i IBM-database lukker it-systemer hos Skat

CSC bekræfter nu at lukningen af alle Skats it-systemer skyldes en fejl i en IBM-database. Rettelser til selvangivelser og andre indtastede data siden sidste weekend kan være tabt.

Skats leverandør CSC bekræfter nu overfor ComON, at det er en fejl i en database fra IBM, som er årsagen til nedlukningen af alle Skats it-systemer. I skrivende stund er det hverken muligt at benytte TastSelv på nettet eller få hjælp på skattecentrene eller på nummerplade-ekspeditionen.

»I weekenden har vi installeret en patch på en DB2-server fra IBM. Der er så sket det, at vi har oplevet ustabilitet gennem den sidste uge, og vi har konstateret, at det skyldes denne patch. Derfor har vi besluttet at lukke systemerne ned,« siger Mads Cordt Gyldenkærne, kommunikationschef hos CSC, til ComON.

Han understreger at der er tale om en kontrolleret nedlukning og ikke et nedbrud. Ingen af CSC's andre kunder er på nuværende tidspunkt berørt af problemerne.

Beslutningen om at lukke alle Skats systemer fredag formiddag blev truffet, fordi der er risiko for, at indtastede data kan gå tabt.

»Der er en potentiel risiko for, at de ting der er tastet ind i systemet kan være gået tabt. Vi kan ikke sige endnu, om det faktisk er tilfældet. Men en normal procedure i en sådan situation vil være, at man ruller tilbage til status inden patchen blev installeret,« siger Mads Cordt Gyldenkærne.

Det kan betyde at de ændringer i selvangivelser og andre oplysninger, som er indtastet gennem TastSelv-tjenesten siden sidste weekend, kan være forsvundet i systemet. For borgerne kan det betyde, at man kan blive nødt til at indtaste oplysningerne igen.

»Vi beklager det selvfølgelig dybt og vi er utrolig kede af det på vores kundes vejne. Der arbejdes i øjeblikket på højtryk for at løse problemet og jeg ved, at IBM har en mand på stedet. Men det er ikke muligt at sige, hvornår systemet kommer til at køre igen,« siger Mads Cordt Gyldenkærne.

Sagen kommer på et uheldigt tidspunkt for IBM, som i april blev ramt af et alvorligt nedbrud i sit driftscenter i Brøndby.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere