Sagsanlæg giver alvorlig ridse i Maconomys nypolerede lak

Millionkravet fra KPMG mod det danske softwarehus, Maconomy, har givet en alvorlig ridse i lakken, vurderer aktieanalytiker John Stihøj fra Aktieinfo. Virksomheden havde ellers netop fået vendt skuden efter flere års krise.

Tvisten i Holland med revisionsgiganten KPMG kan komme til at koste Maconomy meget mere end blot de 42 millioner kroner, som KPMG kræver i erstatning. På sigt kan det betyde, at tilliden til det danske selskabs produkter svækkes, fordi KPMG er et meget vigtigt navn at have stående på referencelisten for danskerne.

»KPMG hører til kategorien af vigtige kunder inden for Maconomys vigtigste segment, revision. Derfor er det helt klart en alvorlig ridse i lakken, at der nu er opstået et problem med KPMG i Holland,« vurderer aktieanalytiker John Stihøj fra Aktieinfo, der følger Maconomy.

Ridsen kommer efter, at Maconomy i flere år har kæmpet med gevaldige underskud, og først i 2003 nåede op til overfladen og hev det første overskud hjem. Derfor har virksomheden mindst af alt brug for problemer, som kan svække den nyvundne tillid.

Siden Maconomy fredag eftermiddag offentliggjorde millionkravet fra KPMG, har selskabets aktie tre dage i træk toppet tabslisten på Københavns Fondsbørs. Kursen er faldet 14 procent, hvilket svarer til et værditab på netop de 42 millioner kroner, som KPMG kræver.

Fortsat store navne i kundebogen
Ifølge John Stihøj har Maconomy dog flere af de store navne i kundebogen, og det vil angiveligt være nok til fortsat at hive ordrer hjem, såfremt der ikke dukker flere sure kunder op, vurderer aktieanalytikeren.

»Det vil nok ikke give Maconomy væsentlige afsætningsproblemer fremover, idet der allerede er et særdeles godt forhold til de vigtigste kunder inden for revisionsbranchen, PriceWaterhouseCoopers og Deloitte, men det forudsætter, at der med KPMG er tale om en enlig svale - altså at der ikke inden for kort tid kommer flere utilfredse kunder til,« forklarer John Stihøj og uddyber, at såvidt han er orienteret er der tale om et specielt produkt til KPMG, og at alt forløber efter planen med PWC og Deloitte.

»Men på kort sigt har Maconomy givetvis et forklaringsarbejde at foretage overfor deres vigtigste kunder,« siger John Stihøj.

Når det arbejde er gjort hæftet analytikeren sig desuden ved, at tvisten rent faktisk kan betyde et indtjeningsløft til Maconomy. Hvis Maconomy vinder retssagen kan selskabet se frem til en ekstraordinær indtægt, da der ikke er
budgetteret med indtægter på den resterende del af ordren til KPMG.

For 2004 forventer Maconomy et overskud på 12 millioner kroner. I 2003 fik selskabet sit første overskud nogensinde - og tjente 6,2 millioner kroner før skat - ud af en omsætning på godt 150 millioner kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere