Dyre Qtek-telefoner kan ikke ringe

Mobiltelefoner af mærket Qtek har en fejl, som gør, at de kan »falde i søvn«, så man hverken kan ringe op eller blive ringet op. TDC Mobil og den danske distributør indrømmer fejlen. Cirka hver 20 PDA, der sælges i Danmark, er en Qtek.

En af de dyreste mobiltelefoner til flere tusinde kroner kan ikke bruges som telefon, kan ComON i dag fortælle.

Mange har investeret i en af de smarte mobile lommepc'er - også kaldet PDA'er - af mærket Qtek, men nu viser det sig, at nogle af telefonerne har store problemer med at ringe eller blive ringet op. Qtek-mobilen falder simpelthen i søvn.

»Efter at have virket fint i en periode, så kan Qtek-mobilen gå i en slags søvn-tilstand, hvor man ikke kan ringe op fra den eller modtage opkald,« forklarer underdirektør i TDC Mobil, Jørg van den Berk.

Qtek og TDC Mobil har i et stykke tid arbejdet intensivt på at finde fejlen. Fejlen spreder sig bredt ud over Qteks modeller af mobiltelefoner.

»Vi har indtil videre ikke fundet ud af, hvad der helt præcist forårsager fejlen. Det er en kompleks fejl, fordi der ikke er noget mønster i fejlene. Så derfor er det svært at finde ud, hvad der er galt,« siger Jörg van den Berk.

Mange af de skuffede Qtek-købere lufter deres irritation på web-fora som for eksempel www.qtek-user.dk. Carsten Larsen er selvstændig og købte sin Qtek-mobil for halvanden måned siden for 5.700 kroner.

»Jeg er simpelthen så træt af den. Tit dør den bare, og så går der lang tid, før der kommer liv i den igen. Det er mildest talt ikke særlig optimalt, når jeg har kunder, der skal kunne få i mig og omvendt. Det er rystende, når man har betalt næsten 6.000 kroner for den. Desuden har jeg to kollegaer, der har præcis samme problemer med deres Qtek-telefon,« fortæller Carsten Larsen.

Forbrugerstyrelsen har godt nyt til købere af Qtek-telefoner, som »begynder at sove«. Man skal henvende sig til den butik, hvor man har købt sin Qtek.

»Man har som udgangspunkt krav på, at de afhjælper fejlen inden rimelig tid, hvilket normalt er 14 dage eller forlange at få en anden telefon af samme mærke og model,« siger Tina Morell Nielsen, jurist i Forbrugerstyrelsen.

Telecom Dangaard er den danske distributør af Qtek-mobiler i Danmark.
»Det er Qtek-produkter, som vi har certificeret og testet, som vi har opdaget, at der er problemer med. Vi prøver hurtigst muligt at finde fejlen. Vi indrømmer dog blankt, at vi ikke har fundet fejlen endnu,« siger Nikolai Fink, kommunikationschef hos Telecom Dangaard.

Når Telecom Dangaard finder fejlen, vil der komme en softwareupdatering. Den danske distributør vil helst ikke sætte en tidshorisont for, hvornår fejlen vil være fundet.

Qtek ønsker ikke at oplyse, hvor mange Qtek-telefoner, som de har solgt i Danmark. Qteks andel af markedet for smartphones og PDA'er i Danmark er i vækst. Cirka hver tyvende PDA, der bliver solgt i Danmark er en Qtek i følge IDCs European Mobile Devices Tracker i London..




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere