Infostrukturbase skal sætte skub i den digitale forvaltning

Statens nye infostrukturbase skal gøre det lettere at udveksle data mellem det offentlige, borgere og virksomheder.

Den nye infostrukturbase som blev åbnet i dag indeholder informationer om indholdet af offentlige databaser samt oplysninger om, hvordan man får adgang til disse data. Infostrukturbasen skal løbende fyldes med beskrivelser af data placeret i distribuerede systemer.

Formålet med basen er at sikre en gnidningsfri transport og udveksling af data mellem det offentlige, borgere og virksomheder. Microsoft og Accenture har leveret teknologien bag projektet, som er resultatet af et flerårigt udvalgsarbejde under Finansministeriet.

Et af målene med infostrukturbasen er, at alle offentlige myndigheder på sigt skal udveksle data udfra den samme teknologiske standard; XML. Staten har valgt XML som det teknologiske »klister«, der fremover skal gøre det muligt at lade forskellige typer af data flyde ubesværet rundt i det offentlige og mellem det offentlige og virksomheder.

KMD har 36 XML-snitflader med i den nye base. KMD lagde i 2001 et katalog med beskrivelser af en række snitflader ud på internet. 36 af de cirka 200 nuværende snitflader er XML-baserede. Det er de samme XML-snitflader, KMD nu stiller til rådighed på statens infostrukturbase.

»Vi bakker med glæde op om regeringens strategi om en effektivisering gennem en intelligent digitalisering. Infostrukturdatabasen er et godt initiativ, og når flere ejere af offentlige data gør snitflader tilgængelige, ser jeg basen som et vigtigt værktøj i arbejdet mod åbenhed og sammenhæng på tværs af den offentlig forvaltning,« siger adm. direktør Lars Monrad-Gylling, KMD.

Et helt enkelt eksempel kan være en KMD-snitflade for persondata. Snitfladen gør det muligt for et it-firma at bygge en dynamisk online-blanket til en myndighed, hvor en række oplysninger om borgerne bliver udfyldt automatisk, når borgere skriver sit cpr-nummer.

Videnskabsminister Helge Sander talte ved åbningen af infostrukturbasen tirsdag om værdien af den digitale forvaltning.

»Kommunerne bør med samme succes som bankerne med home-banking kunne effektivisere administrationen på landets rådhuse. Kommunernes muligheder er opstået med den gratis digitale signatur, som alle skatteydere får tilbudt med selvangivelsen om få uger,« fremhæver Helge Sander.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere