Oracle gør konference til god forretning

Udstillere og gæster betaler stort set udgifterne til Oracle World. Selv om softwaregiganten måske får et lille minus, så er det hurtigt tjent hjem i markedsføring.

Få alle de vigtigste kunder fra hele verden til at hoppe på et fly og betale for at komme ind til en konference om virksomhedens egne produkter. Markedsfør dem så, mens dit eget firma tjener penge på konferencen.

Det er, hvad Oracle er i færd med at præstere med Oracle World, som finder sted i Bella Center i København i denne uge. Konferencen kan meget vel være en god forretning for et af verdens største softwareselskaber.

Omkring en tredjedel af de 9.000 gæster, som Oracle venter til København, har betalt mellem 4.500 og 6.900 kr. for at komme ind til begivenheden. Desuden har Oracle solgt udstillingspladser i Bella Center til 105 partnere, som ønsker at markedsføre sig over for deltagerne.

Ifølge Claus Dyrholm, messespecialist i kommunikationsbureauet Lofi, dækker det Oracles udgifter til både leje af Bella Center og transport og indkvartering til omkring 500 gæster, herunder 300 journalister, som Oracle betaler for.

- Det kan godt være, at der bliver tale om et mindre underskud, men det afhænger helt af, hvor meget markedsføringsmateriale Oracle udarbejder i forbindelse med kongressen, siger Claus Dyrholm.

Nordisk marketingdirektør Camilla Kampmann, Oracle, påpeger, at softwareselskabet har plastret hele hovedstaden til med udendørs reklamer. Hun vil ikke oplyse, hvor stort Oracles budget for kongressen i København er, eller om den giver underskud eller overskud. Til gengæld forventer hun, at kendskabet til Oracle stiger markant i den danske befolkning.

- Genkendelsen af vores navn har altid været høj i IT-branchen, og Oracle World vil betyde noget for, hvor kendte vi er i den øvrige befolkning, forklarer hun.

Camille Kampmann tilføjer, at der går en del år, inden koncernen igen giver Oracle i Danmark lov til at bruge et tilsvarende beløb på markedsføring.


Vil du vide mere om Oracle?
NewsScanner overvåger 300+ medier
Prøv gratis i 30 dage.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere