SimCorp tilbage i vækstsporet med overraskende rekordår

Danske SimCorp leverede en mindre overraskelse, da selskabet formåede at nå i mål med det forventede resultat. Kursen er steget hastigt efter meddelelsen, og SimCorp lover nu ny vækst.

Den børsnoterede danske softwarevirksomhed, SimCorp, bød på en overraskelse ved offentliggørelsen af selskabets årsrapport på Københavns Fondsbørs. Selskabet indfriede sine forventninger og nåede i mål med et af de bedste resultater nogensinde.

Resultatet før finansielle poster (EBIT) blev 46,4 millioner kroner mod 21,7 året før. Mens omsætningen gik tilbage til 498,8 millioner kroner fra 508 millioner kroner året før.

I august nedjusterede SimCorp forventningerne til netop det niveau efter at have forventet et niveau på mindst 65 millioner kroner i årsrapporten for et år siden. Flere analytikere havde dog gætter på, at SimCorp heller ville have været i stand til at nå dette mål, og derfor er det en mindre overraskelse.

Analytiker meget overrasket
For aktieanalytiker Johannes Møller fra GP Børsmæglerselskab kommer SimCorps resultat som en meget stor overraskelse. Tidligere i denne uge forklarede, at han forventede, at SimCorps regnskab ville skuffe, fordi frekvensen af nye kunder var meget lav.

»Det er en meget stor overraskelse for mig. Det skyldes, at SimCorps eksisterende kunder i fjerde kvartal har afgivet ekstremt mange ordrer. Sådan en slutspurt må man have respekt for,« fortæller Johannes Møller til it-avisen ComON.

SimCorp fortæller da også, at resultatet blandt andet skyldes en øget vækst i salget til allerede eksisterende kunder på 25 procent i Norden og Tyskland. Til gengæld er tilgangen af nye kunder ikke så høj som ventet. SimCorp fik 11 nye kunder i det forgangne år til sit hovedprodukt - den finansielle software SimCorp Dimension, der står for 94 procent af omsætningen. Det var ventet at selskabet ville lande omkring 20 nye kunder.

Det øgede mersalg til eksisterende kunder forventer SimCorp vil fortsætte i årene fremover. Af den samlede omsætning i 2004 ventes 75 procent af stamme fra eksisterende kunder, mens resten skal stamme fra nysalg. Tilgangen af nye ordrer i 2004 forventes at blive 150-200 millioner kroner - svarende til 15-25 nye Dimension-kunder.

Forventer 10-20 procent vækst
I de kommende tre år forventer SimCorp at få gang i væksten igen. Selskabet vil vokse 10-20 procent om året - startende med 10 procent i 2004 til 20 procent i 2006. På bundlinjen er det målet at øge overskudsgraden til 20 procent af omsætningen mod 9,3 procent i det netop aflagte regnskab.

For 2004 forventer SimCorp således et salg på mindst 549 millioner kroner - og et EBIT-overskud på mindst 54,9 millioner kroner.

»Det ser fornuftigt nu. Især målsætningen om at starte lidt langsomt og derefter øge vækstprocenten. Selskabet har skuffet markedet et par gange nu, og derfor er det vigtigt at ledelsen i 2004 kan indfri målene,« vurderer Johannes Møller, der dog hæfter sig ved, at SimCorps ordrebog ved indgangen til 2004 var en del lavere end ved indgangen til 2003.

Ordrebeholdningen ultimo 2003 var samlet set på 47 millioner kroner. Et fald på over 50 procent i forhold til året før.

SimCorp vurderer, at mange at virksomhedens kunder - de institutionelle kapitalforvaltere - har været afventende over for at investere i nye systemer grundet usikre markedsvilkår. Dette opdæmmede behov, forventer SimCorp vil føre til et behov for nyinvesteringer i software.

Aktiemarkedet tog godt imod regnskabet og sendte umiddelbart efter offentliggørelse SimCorp aktien i vejret med 8,5 procent.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere