Ny aktør på ADSL-markedet

Mira Internet vil levere ADSL-forbindelser til det danske erhvervsliv. Kunderne skal kapres med bedre service.

Den jyske virksomhed Mira Internet etablerer sig nu som ADSL-udbyder og tager dermed kampen op mod giganter som TDC og Cybercity. Mira Internet henvender sig primært til erhvervslivet, dog skal private være velkomne - og kunderne skal kapres ved at tilbyde dem en ordentlig service.

»Danskerne falder ikke længere på halen for dotcom-virksomheder, og hos os kan kunderne fortsat forvente en ordentlig jysk behandling,« fortæller administrerende direktør Mike Rasmussen.

Han står også i spidsen for distributøren og pc-producenten Mira Data.

»Vi forventer, at vi med det nye MirADSL-produkt kan fastholde vores nuværende profil som en seriøs internet-udbyder for erhvervslivet og de private brugere. Nu behøver ADSL-brugerne nemlig ikke længere finde sig i uendeligt lange telefonkøer og i at deres henvendelser behandles useriøst eller slet ikke besvares,« siger Mike Rasmussen.

Mira Internet tilbyder syv forskellige ADSL-hastigheder fra 256/128 Kbit/s til 2.048/512 Kbit/s. Installation klares uden teknikerbesøg ved hjælp af en gør-det-selv-pakke fra selskabet.

Mira Internet har via sit forhandlernet udbudt internet-opkoblinger og drift af internet-servere, hjemmesider mv. i næsten syv år og har siden 1999 været landsdækkende med abonnementsfri internet-opkoblinger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere