Artikel top billede

Socialt netværk til virksomheder

Twitter-klonen Yammer forsøger at få foden inden for på kontorerne - og det sker på en usædvanlig måde.

Mikroblogging-tjenesten Yammer forsøger at etablere sig som et Twitter-alternativ for virksomheder. Med denne tjeneste kan kolleger udveksle korte beskeder med hinanden, danne grupper og dele dokumenter. Det skriver Technology Review.

Det interessante er, at Yammer har valgt en anden model end de fleste andre social-networking-løsninger til erhvervsbrugere. Typisk er der tale om topstyrede løsninger, som IBM Lotus Connections eller Jive, hvor softwareleverandøren forsøger at overtale firmaets ledelse til at investere i værktøjer til blogs, wikis eller Facebook-lignende profilsider.

Yammer er lige omvendt. Her går man efter de enkelte medarbejdere. Ledelsen behøver slet ikke være involveret. Hver bruger med en firma-mailadresse kan bruge tjenesten gratis. Den første bruger i et firma der tilmelder sig opretter automatisk et netværk; alle andre brugere fra samme firma der kommer senere bliver automatisk tilføjet til dette netværk.

Yammer er stiftet af David Sacks, som tidligere har været involveret i betalingstjenesten PayPal. Han oplyser overfor Technology Review at Yammer allerede bliver brugt af mere end to millioner ansatte i 100.000 firmaer. Mellem 15 og 20 procent bruger den betalingspligtige premium-version.

I stedet for at sælge sit produkt til virksomhederne håber Sacks altså på, at medarbejderne selv vil opdage fordelene i softwaren og begynde at bruge den – hvorefter det vil sprede sig som ringe i vandet i firmaet.

”Med tiden kommer cheferne også og begynder selv at poste,” siger David Sacks.

Han mener at brugerne selv vil opdage, at Yammer kan gøre det lettere at kommunikere og sørge for bedre produktivitet i virksomheden.

”Firmaer opdager så lige pludselig, at der allerede er 500 medarbejdere som bruger Yammer. Så ønsker de at få kontrollen tilbage igen,” siger social-networking-eksperten Stowe Boyd.

For at få kontrollen tilbage skal virksomheden så betale for premium-udgaven af Yammer, hvor der blandt andet er mulighed for at integrere systemet med virksomhedens eksisterende applikationer. Her ligger prisen på fem dollar om måneden per medarbejder.

I USA bliver Yammer blandt andet brugt af AAA (American Automobile Association), der er det amerikanske pendant til FDM. AAA har omstillet hele sit intranet til Yammer og oprettet 50 regionale undergrupper i et netværk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere