Sony taber penge for første gang i 14 år

Den japanske gigant Sony har solgt 10 millioner PS3-konsoller i sidste regnskabsår, men må alligevel notere sit første underskud i 14 år.

De hårde tider kan også mærkes hos den japanske elektronikgigant Sony, som netop har fremlagt sit årsregnskab med det første underskud i 14 år. Sony har tabt 98,9 milliarder yen eller omkring fem milliarder kroner i det sidste regnskabsår. Den samlede omsætning er faldet med 12,9 procent.

Der har ellers været en pæn fremgang for spilkonsollen PlayStation 3, som er solgt i omkring 10 millioner eksemplarer i det sidste år. I marts måned blev der for første gang i 16 måneder solgt flere PS3'er end Nintendo Wii-konsoller på det japanske hjemmemarked.

Men det stigende salg af PS3 kan ikke sløre, at salget af forgængeren PlayStation 2 er faldet kraftigt fra 13,6 millioner enheden året før til 7,9 mio. enheder sidste år. Salget af software til PS2 er også næsten halveret på et år. Det har medvirket til, at det samlede salg i Sonys spildivision er faldet med 18 pct.

Heller ikke en lille fremgang i salget af PlayStation Portable (PSP) til 14,1 millioner enheder kan ændre denne negative udvikling for Sony.

Men koncernen fremstiller også meget andet end spilkonsoller og der er en tilbagegang at spore i de fleste segmenter, som begrundes med den aktuelle finanskrise. I Japan har Sony allerede lukket tre fabrikker og fyret 8.000 af sine 185.000 ansatte.

Flere andre hæderkronede japanske giganter som Hitachi og Toyota har også rapporteret store rekordunderskud i den seneste tid og dermed bevist, at krisen kan mærkes over hele verden.

Sony-chef Ryoji Chubachi trådte tilbage i april og blev afløst af amerikanske Howard Stringer, den første ikke-japanske chef for selskabet. Siden er Sonys aktier steget med 43 pct.

Koncernen regner med at sælge 13 millioner PS3-konsoller, 5 millioner PS2-enheder og 15 millioner PSP'er i det aktuelle regnskabsår.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere