Cybercity bliver ifølge Dagbladet Børsen sat til salg ganske snart. Blandt de mulige købere nævnes blandt andet el-selskaberne og de etablerede teleselskaber.
Ejerne af Cybercity, Advent International og Lehmann Brothers Communications Fund, er på vej til at sætte bredbåndsvirksomheden til salg. De to selskaber har på fem år samlet investeret omkring en milliard kroner i Cybercity
Ifølge Dagbladet Børsen har de to ejere bedt en større dansk investeringsbank om forberede salget, ved at kontakte mulige købere blandt andet i private equity-fonde.
Hvis ikke det lykkedes at få solgt Cybercity til private equity-investorer, vurderer avisens kilder, at de mulige købere skal findes blandt el-selskaberne eller teleselskaberne.
Ingen af de to ejere har ønsket at bekræfte salgsrygterne.