Amerikansk dom kan hjælpe dansk pirat i Højesteret

En amerikansk dom i piratsag kan være en bombe under IFPIs erstatningskrav, når det samme spørgsmål skal prøves ved Højesteret i Danmark.

Hvis man har stillet sange til rådighed, der er hentet ulovligt 17.000 gange, er det ikke lig med, at pladeselskaberne har lidt et tab, der svarer til prisen af 17.000 sange. Det har en dommer afgjort i sagen United States of America v. Dove. Sagen kan hjælpe en dansk pirat, der blev dømt for download af 13.000 sange i Vestre Landsret i oktober.

"Det er meget interessant. Det er præcis en af mine pointer," siger forsvarsadvokat Per Overbeck til ComON.

Han har ført flere sager for folk som IFPI har sagsøgt for at have downloadet musik ulovligt.

Per Overbeck har netop fået fri proces til at føre sagen fra oktober til Højesteret. Ved Vestre Landsret blev hans klient dømt til at betale erstatning for al ulovligt downloadet materiale. En af de prinicipielle ting, som han vil bede Højesteret om at afgøre, er netop erstatningsspørgsmålet.

"Vestre Landsret har i deres dom godkendt dobbelt-op princippet. Det vil sige, når Antipiratgruppen beregner et verdelag får de tilsvarende beløb i erstatning, men uden at dokumentere, at det svarer til det tab, de har lidt. Det princip, mener jeg, er forkert, og nu har vi fået tredje instans bevilling og fri proces til at prøve det i Højesteret," siger Per Overbeck.

Den amerikanske dom vil ikke få direkte indflydelse på den danske sag. Men det kan give den dømte danske pirat grund til optimisme, at et andet lands juridiske system indtager den holdning.

Den amerikanske dommer siger, at plade- og filmselskaber kun kan få erstatning, hvis de kan bevise, at den anklagede ville have købt sangene eller filmene, hvis han ikke havde downloadet dem ulovligt.

"Dem, der har downloadet film og musik gratis, vil ikke nødvendigvis købe den samme musik og film til fuld pris," skriver dommer James P. Jones i sin dom og fortsætter:

"Selv om det er sandt, at en person, der kopierer en digital version af en lydoptagelse, har ringe grund til at købe den samme optagelse lovligt, så kan man ikke nødvendigvis slutte, at personen ville have købt sangen lovligt, hvis sangen ikke havde været gratis tilgængelig," skriver dommeren.

I sagen havde Daniel Dove stillet 700 film og 183 albums til rådighed på torrent gruppen 'Elite torrent'. Den amerikanske pladeindustris sammenslutning RIAA og filmsselskabet Lionsgate Entertainment vurderede, at Daniel Dove havde kostet film og musik industrien over 22 millioner dollars. Det tal blev udregnet udfra hvor mange gange materialet blev downloadet af andre. Sagsøgerne ønskede erstatning for deres del af materialet. Men det krav afviste dommeren.

Den amerikanske sag var en straffesag, og har derfor ikke nødvendigvis indflydelse på sager der er civile søgsmål. Daniel Dove er tidlgere blevet kendt skyldig i sagen.

Den danske sag er endnu ikke berammet i Højesteret.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere