Tipstjenesten har succes med online-spil

Det seneste årsregnskab fra Dansk Tipstjeneste viser at den samlede omsætning blev på 7,6 mia. kr. i 2002.

Dansk Tipstjeneste lancerede i 2002 muligheden for at spille på internet, startende i foråret med en række sportsspil, hvor pengeoverførslen til spillekontoen sker gennem en netbank-løsning. Siden er det blevet muligt at spille alle Tipstjenestens eksisterende spil via nettet, og betalingsløsningen er blevet udvidet, så også Dankort kan anvendes ved overførsel af penge til spillekontoen.

I det netop fremlagte årsregnskab for 2002 kan Dansk Tipstjeneste fremvise en rekordomsætning på 7,6 mia. kr., hvilket er 1,1 mia. kr. mere end sidste år. Det svarer til en stigning på 16 pct. Tipstjenesten fortæller at de nye internetspil har bidraget til den positive udvikling. Efter lanceringen af onlinespillet Den Lange den 9. april meldte der sig således 2.100 spillere i den første uge.

»Udviklingen i antal spillere og omsætning på internetløsningen følger mønsteret fra andre sammenlignelige landes introduktioner. Muligheden for at spille talspil på nettet i slutningen af året bidrog positivt til udviklingen,« skriver Tipstjenesten i årsregnskabet.

Det har været et mål at etablere et legalt dansk modstykke til de udbud af spil om penge, som i dag fra udlandet retter sig mod danskere på nettet, fortæller Tipstjenesten. Selskabet forventer at internetomsætningen vil blive øget i det kommende år. Samtidig skal internetspilleløsningen videreudvikles med nye spil og funktioner.

På driftssiden er der sket en opdatering af IT-strategien i 2002, fortæller Tipstjenesten. Store dele af IT-strategien fra 1998, som indebar igangsættelse af en række system- og hardware-investeringer samt systemudviklingsopgaver, er nu blevet gennemført.

IT er produktionsplatformen for Tipstjenesten. Omkring en tredjedel af medarbejderne i koncernen er beskæftiget i IT-organisationen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere