Revisor i IT Factory-sag bliver kulegravet

Revisorfirmaet KPMGs rolle i IT Factory sagen er endnu uafklaret. Nu har kurator og kammeradvokat Boris Frederiksen hyret revisionsfirma til at efterforske om KPMG forsømte sin revisionspligt.

Det begynder at stramme til for alle de parter, der formentlig kunne have forhindret Stein Baggers milliardsvindel, hvis de havde passet deres arbejde.

En gruppe danske og udenlandske leasingfimaer med millioner i klemme i sagen, har sat kurator Boris Frederiksen under pres for at undersøge, hvilke parter i sagen, der kan rejses erstatningssag mod.

Det har bragt bestyrelsen og dermed Asger Jensby og direktionen i IT Factory i søgelyset. Nu bliver spotlightet rettet mod revisionsfirmaet KPMG, der godkendte det fiktive regnskab.

Nu har kurator bedt en håndfuld eksperter fra revisionsfirmaet Grant Thontons danske afdeling om at undersøge den civilretlige side af svindelen og dels af følge pengesporet.

»Grant Thornton er hyret af mig til den civilretlige del, det vil sige til at se på det ledelsesmæssige aspekt - om revisorer eller bestyrelsen har handlet ansvarspådragende. De skal også søge efter kontooplysninger og andet, der kan være relevant, når man skal se prøve at skaffe aktiver tilveje,« siger kurator Boris Frederiksen hos Kammeradvokaten til Børsen.

De informationer revisions special-holdet finder frem til, kan få betydning for bagmandspolitiets efterforskning.

»Vi arbejder på det samme materiale, og finder vi en konto et eller andet sted med penge på, som vi ikke kan spærre, så vil vi selvfølgelig spørge Bagmandspolitiet, om det er noget, de har styr på. Der er allerede en politimæssig efterforskning i gang, og det er klart, at der holder vi tæt kontakt og der er en løbende udveksling af informationer,« siger Boris Frederiksen til Børsen.

Tidligere har det været fremme, at sangeren Remees advokat og revisor advarede sangeren mod et samarbejde med Stein Bagger, da de ikke kunne gennemskue økonomien.

Dermed står det klart, at dokumenterne kunne vække mistanke.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere