Karruselfrygt lukker Comitels broker-virksomhed

Selvom der har været millionoverskud i de sidste tre år lukker Peer Kølendorf nu sin brokervirksomhed, Comitel International.

Så sent som for to måneder siden kunne Comitel International offentliggøre et årsregnskab med en omsætning, der placer selskabet i it-og tele-branchens øverste elite. Selskabet præsterede med kun fem ansatte at sælge for 2,3 milliarder kroner. Indtjeningen har været positiv i de sidste tre år og landede i sidste år på 6,5 millioner kroner. Nu er det imidlertid slut.

I løbet af sommeren blev medarbejderne og direktør Klaus Hansen sagt op og aktiviteterne indstillet.

Comitel International levede af at handle med mobiltelefoner på det grå marked. Et område, som ifølge Skat er stærkt præget af momskarruseller. Netop momskarrusellerne er baggrunden for lukningen, siger Comitels ejer og stifter, Peer Kølendorf.

»Det er blevet for usikkert og for broget. Vi ved ikke, hvad der sker i den anden ende af en handelskæde, men kan læse om, at momssvindel er i stigning specielt i England. Og med den nye lovgivning om solidarisk hæftelse i Danmark har jeg vurderet, at risikoen er for stor,« siger Peer Kølendorf, til CRN.

Men den nye lov om solidarisk hæftelse er jo slet ikke blevet anvendt i praksis i endnu?

»Nej, men vi ved ikke hvor mange led i en kæde, der vil blive gjort ansvarlige. Derfor har vi vurderet, at området er for risikabelt,« siger Peer Kølendorf.

Han fortæller videre, at den megen opmærksomhed, som omverdenen har tildelt momskarrusel-fænomenet i brokerbranchen, er en medvirkende årsag til beslutningen om at bakke ud. Skulle myndighederne med tiden få held til at komme karrusel-fænoment til livs, er det ikke utænkeligt, at Comitel forsøger et comeback, siger Peer Kølendorf.

Mens brokerforretningen rent omsætningsmæssigt har været stærkt dominerende, har Comitel-koncernen, flere andre ben at stå på. Koncernen er fortsat aktiv indenfor almindelig distribution af mobiltelefoner og beslægtet udstyr lige som flere nye forretningsområder indenfor mobiltelefoni er under udarbejdelse.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere