Fiaskoramt skole-computer startede pc-revolution

Nicholas Negroponte ville revolutionere verden med sin 100-dollar-computer. Og det er lykkes - men den amerikanske professors computer blev aldrig en succes.

Det er snart fire år siden, den amerikanske professor Nicholas Negroponte introducerede sin grønne
skolecomputer på World Economic Forum i Davos. Maskinen blev hurtigt kendt som 100-dollar-computeren - en billig, brugervenlig maskine til skolebørn i verdens fattigste lande. Det er aldrig lykkes at presse prisen så langt ned - og på mange andre måder ligner projektet også en fiasko.

Men Negroponte ville revolutionere computer-verden og her kan projektet notere en stor succes. For XO-computeren, som er det officielle navn for maskinen, har leveret inspiration til en helt ny klasse af mobile enheder fra den enormt populære Eee PC til den mere direkte kopi Classmate fra Intel. Og det er ikke i u-lande, maskinerne har solgt bedst, men derimod i den rige del af verden.

I it-verden er det ikke usædvanligt, at det første eksemplar af en ny produkttype eller en ny slags internet-tjeneste ikke får den store succes, mens et andet, konkurrerende produkt senere opnår det store gennembrud. Hvem husker eksempelvis de første web-søgemaskiner eller den første mp3-afspiller?

Det samme kan være ved at ske for XO-computeren. I et stort interview med den britiske avis Times beklager Nicholas Negroponte, at både Intel og Microsoft har forsøgt at kuldsejle hans projekt. Især Intel bliver anklaget for at have brugt ufine metoder i kampen mod One Laptop Per Child-projektet (OLPC).

De to stridende parter begravede dog stridsøksen og indgik et samarbejde sidste år, men freden holdt ikke ret længe og partnerskabet gik hurtigt efter i stykker. Intel sælger stadig sin egen Classmate computer og har angiveligt snuppet flere kunder for næsen af OLPC, der bruger en AMD-processor i sin maskine.

Så er det indtil videre gået bedre mellem OLPC og den anden del af Wintel-monopolet, Microsoft, som har udviklet en speciel version af Windows til XO-computeren. Det har til gengæld gravet dybere grøfter mellem Negroponte og de open source-udviklere, som skal udvikle programmerne til skolecomputeren.

En række nøglemedarbejdere har ligeledes forladt projektet i det sidste år - herunder teknologichefen Mary Lou Jepsen, som nu vil starte et kommercielt selskab og tjene penge på u-lands-teknologien.

Det er interessant at bemærke, at OLPC har solgt en stor del af sine computere i den rige del af verden - stik imod sin oprindelige mission. Det menes at op mod 83.500 kunder i USA og Canada har bestilt en XO-computer gennem »Give 1 Get 1« programmet, hvor man betaler for to computere, og den ene bliver så sendt til et barn i et udviklingsland. Mange af kunderne i USA måtte dog vente i mange måneder på deres computere.

Ifølge projektets egne tal har lande som Peru, Mexico og Uruguay bestilt mere end en halv million XO-computere - men det er uklart, hvor mange maskiner der rent faktisk er betalt og leveret. Mange af de lande, som i første omgang meldte interesse for computeren, har senere trukket sig fra projektet.

I mellemtiden har den stærkt XO-inspirerede Eee PC fra Asus udviklet sig til en enorm succes med et forventet salg på fem millioner enheder i år og og yderligere 20-30 millioner til næste år. Dertil kommer de mange lignende computere, der er fulgt i kølvandet på XO og Eee PC.

Dermed ser det ud til, at den amerikanske it-profet Negroponte igen har fået ret - der er et enormt marked for en lille, billig og brugervenlig computer. Men XO vil formentlig hurtigt forsvinde i glemslen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere