Teleanalytiker: Svindel skævvrider mobiltal

Den høje mobilpenetration i Storbritannien, Sverige og andre lande dækker over omfattende svindel med billige operatørlåste mobiltelefoner, som eksporteres til fremmede markeder.

Den danske teleanalytiker John Strand er skeptisk overfor de seneste tal fra Storbritannien, der viser at antallet af mobiltelefoner har overhalet landets indbyggertal. Han mener at forklaringen er omfattende svindel med billige operatørlåste telefoner, som eksporteres til andre lande hvor telefonerne er væsentlig dyrere.

»I år er salget at telefoner med taletid steget med 80 pct. i Storbritannien og operatørerne giver store tilskud til taletidstelefoner. Resultatet er massiv svindel med disse telefoner. Folk køber dem, får låsen fjernet og sender dem til andre lande. Eksporten af den slags telefoner er eksploderet gevaldigt og vi estimerer at over en million telefoner bliver eksporteret fra Storbritannien på denne måde,« siger John Strand til ComON.

Storbritannien er ikke det eneste land, hvor der efterhånden er registreret flere mobiltelefon-abonnenter end landets samlede indbyggertal. Det samme gælder Sverige, Luxembourg, Island og Italien.

Ifølge John Strand sker der ligeledes en massiv eksport af taletids-mobiltelefoner fra Sverige og Luxembourg. Det reelle antal mobilbrugere er dermed væsentlig lavere end de officielle tal. For at blive registreret som aktiv kunde behøver man blot bruge telefonen en enkelt gang på 12 måneder.

»Den måde som teleoperatørerne i Sverige opgør deres kunder på, vil vi betragte som direkte vildledende. Du bliver talt med som kunde, selvom du ikke har brugt telefonen i næsten 12 måneder,« konstaterer John Strand.

Den høje mobilpenetration for Island og Italien kan forklares med teleselskabernes abonnements-modeller, hvor det ofte kan betale sig for kunderne at tegne flere abonnementer til forskellige former for trafik.

»I Italien har 90 procent af brugerne taletids-abonnement og mange har to mobiltelefoner, hvor den ene måske bruges til sms, men den anden benyttes til voice-opkald. Det sker for at udnytte prisfordelene i teleoperatørernes forskellige abonnementer,« siger John Strand.

I stedet for at tælle antallet af solgte mobiltelefon-abonnementer bør teleoperatørerne i stedet bruge samtaletrafikken i deres net som målestok for udbredelsen af mobiltelefoni, mener teleanalytikeren.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere