Hidtil har såkaldt elektronisk papir været langsomt til fremvisning af data, men hollandske forskere hos Philips oplyser, at de nu har nået et forskningsresultat med en hurtigere effekt.
Den tidligere teknologi med betegnelsen "Electrophoresis" vil fremover erstattes af den nye teknologi "Electrowetting".
De nye "electrowettin" farvedisplays, der nu er under udvikling, vil grundet den hurtigere effekt muliggøre fremvisning af videoklip i farver.
Det betyder ikke, at e-papir fremstillet ved brug af den ældre teknik nu er ubrugelig. Ifølge forskerne er det stadig anvendeligt til elektroniske bøger samt andre mere statiske informationstyper.