Nu ringer din Gmail-indbakke

Nu har Google udvidet Gmail med muligheden for at foretage telefonopkald.

Google har nu tilføjet muligheden for at foretage telefonopkald direkte fra Gmail. Det fortæller Google i sin officielle blog. Det er teknologien fra Google Voice, som nu bruges til at telefonere fra Gmail, men det er ikke nødvendigt at have en Google Voice-konto for at bruge funktionen. Det er både muligt at starte og modtage opkald gennem Gmail fra alle telefonnumre.

Det er gratis at ringe til USA og Canada resten af året, fortæller Google, mens opkald til de fleste andre lande er forholdsvis billige. Det koster 0,02 dollar eller omkring 12 øre i minuttet at ringe til et fastnet-nummer i Danmark, mens opkald til det danske mobilnet koster 0,19 dollar eller omkring 1,15 kr. Der afregnes over Google Voice.

Den nye funktion findes indtil videre ikke i Google Apps, som er rettet mod erhvervsbrugere, og Google fortæller at man endnu ikke er klar til at tilbyde denne funktion til virksomheder.

Men der er ingen tvivl om, at den nye tjeneste er et angreb på Skype, som er verdens mest populære udbyder af internet-telefoni med 124 millioner aktive brugere hver måned. Gmail har ”hundreder af millioner” brugere, ifølge Google.

Indtil videre er der ingen planer om at gøre tjenesten tilgængelig gennem mobile enheder. Men Google vil installere telefonbokse i lufthavne og universiteter rundt omkring i USA, hvor man så kan foretage gratis Google Voice opkald.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere