IBM sprænger supercomputer-rekord

IBM bygger en ny supercomputer med en regnekraft på hele 20 petaflops. Det er næsten 20 gange hurtigere end Roadrunner, der har titlen som verdens hurtigste computer i dag.

IBM skal levere en ny supercomputer til den amerikanske regering som slår alle rekorder. Den nye supercomputer får en regneydelse på hele 20 petaflops - det er næsten 20 gange mere end IBMs egen Roadrunner, der er verdens hurtigste computer i dag. Den nye talknuser, Sequioa, skal ligesom Roadrunner bruges til at simulere kernevåben-sprængninger for det amerikanske militær. Den skal installeres på Lawrence Livermore National Laboratory.

Sequioa er på alle måder en monster-computer. Den færdige computer vil indeholde 1,6 millioner processor-kerner og 1,6 petabyte hukommelse fordelt i 96 racks. Men alligevel fylder Sequioa en tredjedel mindre end Roadrunner, og den bruger betydelig mindre strøm - kun omkring seks megawatt om året, hvilket svarer til strømforbruget i 500 normale husstande.

Hele anlægget fylder kun omkring 300 kvadratmeter og kan dermed med lethed anbringes i en mindre hal. Sequioa bruger IBMs egen Power-processor og den kører med Linux som operativsystem.

Den nye supercomputer skal leveres i 2011 sammen med en mindre maskine kaldet Dawn. Den lille supercomputer på 500 teraflops skal anvendes til at udvikle de programmer, der senere skal køre på Sequioa.

Ifølge IBM kan computeren også bruges til at forudsige vejret eller søge efter olieforekomster, men i første omgang vil den være forbeholdt de amerikanske kernevåben-forskere.

Prisen for systemet er ikke offentliggjort, men der er formentlig tale om et milliardbeløb.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere