Politiet magtesløs over for industrispioner

Industrispionage er ifølge Dansk Industri et stort problem for danske virksomheder. 70 procent af alle medarbejdere har på et tidspunkt stjålet information fra deres arbejdsplads. Men politiet kan intet stille op.

To tredjedele af anmeldte sager om industrispionage bliver aldrig efterforsket, fordi politiet og anklagemyndigheden vurderer, at efterforskning ikke vil kunne føre til domfældelse. Og de få sager, der bliver efterforsket, fører kun sjældent til dom. Det fortalte Marianne Castenskiold, Chefkonsulent i Dansk Industri, på en konference om it-sikkerhed i København i går.

»Retsreglerne er blevet strammet op, så industrispionage nu kan give op til seks års fængsel. Det er en klar overtrædelse af markedsføringsloven, hvis man skaffer sig information på uærlig vis. Og det er strafbart, hvis man bruger information på anden måde, end den oprindelig var tiltænkt af virksomheden. Faktisk er det sådan, at en medarbejder har tavshedspligt i tre år efter et ansættelsesstop,« sagde Marianne Castenskiold på konferencen.

Ikke desto mindre føler mange ansatte, at de har en form for ejendomsret over projekter eller systemer, som de selv har været med til at lave, og derfor har de ingen samvittighedskvaler, når de stjæler følsomme oplysninger fra deres arbejdsplads.

»Målet er, at politiet i fremtiden behandler det mere kvalificeret, end de gør i øjeblikket. I dag er det sådan, at sagerne kun lægges over til Politiets Efterretningstjeneste, hvis man har en mistanke, om at fremmede magter er involveret. Vi så gerne, at denne type sager altid blev behandlet af efterretningstjenesten,« sagde Marianne Castenskiold.

ComON kunne i mandags fortælle, at politiet opruster i kampen mod it-kriminalitet, og at antallet af medarbejdere i Rigspolitiets specialafdeling for it-kriminalitet er vokset fra 20 til 32 mand inden for det seneste halve år. Samtidig resulterer flere efterforskninger end tidligere i en retssag, men det er altså ifølge Dansk Industri stadig slet ikke godt nok.