Apple tjener på alle iPhone-samtaler

På mandag falder dommen i den tyske retssag om iPhone, som kan få stor betydning for salget af mobiltelefonen i resten af Europa. Retssagen har afsløret, at Apple tjener penge hver gang du ringer med iPhone.

Landsretten i Hamborg skal på mandag afgøre om det er lovligt, at Apple kun vil sælge sin iPhone sammen med et abonnement hos T-Mobile i Tyskland. Retten har allerede udstedt et midlertidigt fogedforbud mod Apple's forretningsmodel, som betyder at T-Mobile nu er tvunget til at sælge iPhone uden lås og binding i Tyskland - til gengæld forlanger teleselskabet 999 euro eller omkring 7.500 kroner for telefonen, som normalt koster under det halve.

På mandag falder så den endelige afgørelse i sagen, og det kan så stor betydning for salget af iPhone i andre europæiske lande. Hvis modellen med lås og binding bliver dømt ulovlig, kan det tvinge Apple til at sælge en ulåst iPhone i hele Europa. EU-Kommissionen har bekræftet, at man følger den tyske retssag med stor interesse.

Bevisførelsen ved landsretten i Hamborg har også kastet lys over hidtil hemmeligholdte sider af Apples forretningsmodel. For første gang har selskabet officielt bekræftet, at partnere som T-Mobile er forpligtet til at betale en del af deres iPhone-omsætning til Apple. Det betyder, at Apple tjener penge, hver gang du ringer eller sender en sms med din iPhone. Men kun, hvis trafikken sker i T-Mobiles net. Derfor er Apple ikke interesseret i at sælge en ulåst iPhone, der kan bruges hos andre end de officielle partnere, som er AT&T i USA og T-Mobile i Tyskland.

Til gengæld kan T-Mobile så købe iPhone til en reduceret pris hos Apple og sælge den videre for 399 euro til kunderne. Denne form for prisreducerede mobiltelefoner med binding er helt almindelig på markedet. Men Vodafone mener, at der er tale om konkurrence-forvridning, fordi man bevidst forsøger at holde andre teleoperatører ude af iPhone-markedet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere