Nye muligheder efter hostingaftale med Microsoft

Virksomheder med få tekniske ressourcer får nu en mulighed for adgang til avancerede it-funktioner som intranet, elektronisk dokumenthåndtering og kommunikation.

Virksomheder med få tekniske ressourcer får nu en mulighed for adgang til avancerede it-funktioner som intranet, elektronisk dokumenthåndtering og kommunikation. Det er resultatet af en ny aftale mellem Microsoft og Århus-firmaet DIR om hostet Exchange med Sharepoint Services.

Det er første gang, at dokumentstyrings- og samarbejdsværktøjet Microsoft Windows Share Point Services tilbydes som abonnement eller hostet løsning i Danmark.

­»Brugervenlighed og gennemsigtighed er centralt for den løsning, vi tilbyder. Med den nye aftale tilbyder vi en komplet service, som hverken kræver specielle tekniske kompetencer i opstarten, eller når medarbejderne skal bruge løsningen. Hvis medarbejderne kan bruge Microsoft Office - og det kan de fleste - så kan de også bygge et intranet,« siger Vibeke D. Hansen, direktør for DIR.

Kunderne abonnerer på de avancerede services der afvikles via servere, placeret hos DIR. Betalingen sker som en fast, månedlig ydelse - i intervallet 49 -139 kroner om måneden pr. bruger.

»Aftalen indebærer, at adgangen til avancerede it-funktioner nu i højere grad er dikteret af behov end af interne kompetencer. Virksomhedernes valgmuligheder bliver større, og vi kommer bredere ud med Microsofts teknologier til flere kunder siger Keith Thaulow, salgsansvarlig for Microsofts danske hosting-partnere.

Udbuddet og salget af hostede løsninger boomer i øjeblikket både internationalt og i Danmark, melder han.

»Ved årtusindeskiftet var der meget interesse og debat om hosting-modellen. Men der skulle gå nogle år, før væksten for alvor satte ind. Det gør den imidlertid nu. Det seneste år har givet tocifrede vækstrater i både omsætning og antal kunder hos vores partnere her i Danmark,« siger Keith Thaulow.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere