Telia slukkede - Mobivic gik ned

Sagen om mobilselskabets Mobivics stjålne server tager ny, absurd drejning. Telias hosting-afdeling faldt over en fremmed server i sine lokaler. Man slukkede for den - og i samme øjeblik gik Mobivics hjemmeside ned.

Den muligvis stjålne/hackede/gemte server, der er omdrejningspunktet i mobilselskabet Mobivics deroute er muligvis dukket op igen.

I slutningen af november gik Mobivics hjemmeside ned med det resultat, at alle selskabets kunder hverken kunne tanke op eller ringe til udlandet. Mobivics direktør påstod, at hjemmesiden blev hacket, men en række mystiske omstændigheder tyder på, at den forklaring var rent bluff.

Mobivics forskellige hjemmesider gik ned samtidig med, at it-selskabet Verizon slukkede for en server, der tilhørte det konkursramte STG International Ltd. Det selskab er Mobivic-direktør Bobby Elahi medejer af.

Kort tid efter brød tyve ind hos Verizon, stjal udstyret, hvorefter Mobivics hjemmesider et par dage efter igen var oppe at køre. Siden har Telia haft en mistanke til, at det dyre, stjålne teleudstyr stadig stod på en af Telias adresser og nu har Telia så fundet forskelligt mystisk teleudstyr på Sydvestvej 100 i Glostrup, hvor det Mobivic-relaterede udstyr i første omgang var stjålet fra. Det nyfundne udstyr står altså i samme bygning, men i et andet lokale.

»Vi har slukket for strømmen på det her udstyr, som stod på Sydvestvej 100, da vi ikke har nogen aftale om, at det skulle stå der,« fortæller juridisk konsulent Helena Bröckner fra Telia.

Dette fortæller hun fredag middag til ComON. Kort tid forinden er Mobivics mange forskellige hjemmesider endnu engang gået ned, hvilket tyder på, at det drejer sig om præcis samme udstyr, som blev stjålet.

Indtil videre står udstyret - serveren og diverse netværksudstyr - på Telias hostingcenter på Sydvestvej i Glostrup.

»Vi vil give udstyret til den retmæssige ejer, uanset om det er et konkursbo eller andre. Den, der ejer dette udstyr, skal have det udstyr,« siger Helena Bröckner.

Hun oplyser videre, at den mystiske server på Telias adresse på Sydvestvej 100 i Glostrup, hvor Mobivics søsterselskabs udstyr også blev stjålet fra i første omgang, er købt hos det engelske selskab Digitalk. Det er samme selskab, som Mobivic bruger og har købt sit udstyr fra.

Udstyr af denne art kan være ganske dyrt. Mobivics direktør Bobby Elahi fortalte til ComON i december, at den stjålne server, som konkursboet STG International Ltd. betalte for at have stående på Telias adresse, kostede 2,5 millioner kroner.

Bobby Elahi er medejer af det nu konkursramte STG International Ltd. Han har tidligere fortalt, at forskellige teletjenester fra STG International Ltd. er ved at blive overført til Mobivic-regi, men ifølge den engelske kurator er konkursboet helt tomt. Altså er STG International Ltd. blevet tømt for værdier.

Siden hackerforklaringen i december er det dog gået stødt ned ad bakke for Mobivic. Dengang hævdede Mobivics direktør at have næsten 18.000 kunder, men i dag er blot få tusinde kunder tilbage i selskabet, der i dag er lukket helt ned. De tilbageværende kunder har knap tre måneder til at bruge deres penge på mobilen, men det er for sent at flytte nummeret til et andet mobilselskab.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere