Microsoft udtrykker skuffelse over EU-dom

Microsoft er skuffet over EF-domstolens afgørelse i monopolsagen, men rækker hånden ud til EU-Kommissionen.

På et pressemøde mandag eftermiddag i Bruxelles udtrykte Microsofts juridiske chef Brad Smith skuffelse over EF-domstolens afgørelse i monopolsagen mod softwarefirmaet. EF-domstolens første instans har stadfæstet rekordbøden på 3,7 milliarder kroner til Microsoft og bekræftet at softwarefirmaet skal overholde en række krav, herunder at stille informationer om sine tekniske protokoller og grænseflader til rådighed for konkurrenterne.

Microsoft har endnu ikke taget stilling til, om afgørelsen skal ankes, men Brad Smith brugte pressemødet til at række hånden ud til EU-Kommissionen. Han fortalte at han allerede i morges ringede til Kommissionen for at ønske tillykke med dommen.

»Denne sag handler om mange forskellige ting. For Microsoft handler det blandt andet om, at vi forsøger at bygge et bedre forhold til EU-Kommissionen. Rettens afgørelse er ikke det, vi havde håbet på, men den skaber klarhed, og jeg håber at vi bygge et nyt og stærkere forhold baseret på denne klarhed,« sagde Brad Smith.

Han afviste samtidig kritikken af firmaets manglende vilje til at udlevere oplysninger om sine grænseflader og dermed sikre interoperabilitet for andre leverandører. Brad Smith henviste til, at Nokia i 2005 har licenseret protokoller fra MS Exchange, som nu er indbygget i Nokias telefoner.

I en kommentar til afgørelsen fremhæver EU-kommissær Neelie Kroes, at dommen sender et klart signal til alle selskaber, som forsøger at misbruge en dominerende markedsposition.

Hun afviser samtidig, at Microsoft er blevet mere åben omkring sine protokoller og grænseflader og dermed har skabt mere konkurrence i de sidste år.

»På de markeder der berøres af afgørelsen har virksomheder og forbrugere ikke flere valgmuligheder i dag end dengang Kommissionen traf sin beslutning for tre år siden. Microsofts markedsandel er vokset til 80 procent på arbejdsgruppe-servere - hvor den kun var 40 procent dengang Kommissionen begyndte sin efterforskning. Microsofts medieafspiller-format er, som følge af dets adfærd, kommet til at dominere markedet,« siger Neelie Kroes.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere