Der er udsigt til, at Apple vil lancere sine medieafspiller med op til 16GB lagerplads.
Det spår netstedet Gizmondo, efter at Samsung i går kunne oplyse, at man ville masseproducere flashbaserede chips, som ventes klar til salg inden udgangen af 2007.
Samsung har i forvejen indgået flerårige samarbejdsaftaler med Apple. Derfor er det ikke utænkeligt, at forbrugerne snart vil kunne få adgang til hurtigere iPods eller iPhones med større og mere miljøvenlig hukommelse.
De nye chip fra Samsung bruger mindre strøm og er hurtigere end de harddiske, man finder i iPods i dag.