Drop investeringerne i Second Life

Analysehuset Gartner advarer mod at foretage store investeringer i den virtuelle verden »Second Life« og giver her fem råd til virksomheder, der overvejer at bruge kræfter på et virtuelt ansigt.

Den virtuelle verden »Second Life« får ualmindeligt meget opmærksomhed i øjeblikket. Men analysehuset Gartner advarer stadig firmaer mod at foretage store investeringer i det digitale univers.

»De sociale aspekter og community-delen i disse digitale verdener vil blive endnu mere dominerende i fremtiden, men de kommercielle muligheder vil blive knyttet til niché-områder, som stadig mangler at blive klarlagt,« udtaler Steve Prentice, der er vicepræsident hos Gartner, som ikke mener, at de digitale markeder er modnet endnu.

»Men vi forventer, at hovedparten af de aktive internetbrugere og de største firmaer vil kunne se en fordel i at deltage i digitale universer i de kommende år,« fortsætter han.

Analysehuset forudser faktisk, at 80 procent af verdens største virksomheder samt de mest aktive internetbrugere er udstyret med en digital identitet inden 2011.

Analytikerne hos Gartner har opstillet fem huskeregler til firmaer, som tænker på at bruge kræfter i »Second Life.«

1/ Det er en fejl at betragte universer som »Second Life« som computerspil, men det er en lige så stor fejl at betragte platformen som endnu en salgskanal, der skal udnyttes. Hav tålmodighed. Interessen for virtuelle verdener er stadig lille sammenlignet med interessen for multi-user online games (MMOGs). Forvent ikke økonomiske resultater de første tre år.

2/ Universerne har deres egne adfærdskodeks, som virksomhederne bliver nødt til at kende - og følge.

3/ Dit firmas tilstedeværelse skal være relevant og skabe værdi for brugerne.

4/ Overvej, om dit firma og dine medarbejderes tilstedeværelse i en virtuel verden kan udgøre en trussel mod firmaets omdømme i denne verden.

5/ Der er en stor sandsynlighed for, at kommercielle platforme som »Second Life« i fremtiden erstattes af mindre open source-baserede universer, hvor det er lettere at overføre viden og penge. Vent derfor med store investeringer i de aktuelle platforme. Dyrk communities, hvor der kan skabes relationer til dit firma - og tilsidesæt jagten på forretningsmodeller indtil videre.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere