Ifølge leverandørforeningen EECA er det europæiske halvledermarked steget med solide 11,8 procent i juni måned. Men opgørelsen tegner desværre et helt forkert billede. I stedet for fremgang er det europæiske marked ramt af tilbagegang.
Årsagen er, at euroens kurs for tiden stiger voldsomt i forhold til den amerikanske dollar. Målt i euro skrumpede det europæiske markedsvolumen med 8,7 procent sammenlignet med juni i fjor, skriver det tyske Computer Reseller News.
Europa er den eneste region, der på globalt plan må melde om tilbagegang.