Musikbranchens politi hacket

Det er lykkedes for hackere at få fingre i ni måneders mailkorrespondance og en enkelt pinlig telefonsamtale. Det drejer sig om MediaDefenders kontroversielle taktikker.

Hackergruppen MediaDefender-Defenders kan selvsagt ikke lide MediaDefender, der er musikbranchens politi - eller mafia, vil nogen måske sige.

Hackergruppen har offentliggjort én telefonsamtale og ni måneders mailkorrespondance fra MediaDefender. De ulovligt opsnappede data kan downloades som en BitTorrent.

Arrogancen er til at spore i den besked, der ligger på siden, hvor man kan hente de ulovligt opsnappede data.

»En særlig tak til Jay Marris (ansat ved MediaDefender, red.) for at have tilsidesat hele MediaDefenders email-sikkerhed ved at videresende alle emails til sin gmail-konto og bruge det helt vildt sikre password: Blahbob,« står der således på en af siderne, hvor interesserede kan downloade de ulovligt opsnappede mails.

Ifølge Wired går en teori på, at den ansatte Jay Marris havde brugt samme kode til sin gmail og til at logge på et p2p-sted. En webadministrator har så kunnet opsnappet, at Jay Marris IP-adresse tilhører MediaDefender. Så har hackergruppen fået koden, hvorefter de har kunnet hente mails fra gmail-kontoen.

Grunden til, at Jay Marris i det hele taget er gået ind på p2p-netværk, er, at MediaDefender, som en del af deres taktik overfor musikpirater, lægger falske downloads ud, som musikpirater så spilder deres tid på.

Derudover sporer de også musikpirater gennem siderne. Selskabet bliver brugt af de helt store firmaer. Universal Pictures, 20th Century Fox, Virgin Records, HBO, Paramount Pictures og BMG er blandt deres klienter, ifølge Wikipedias side om MediaDefender.

Hele sagen bliver endnu mere pinlig for MediaDefender, hvis man hører den telefonsamtale, som også er lagt ud på internettet.

Samtalen er mellem en advokat og en ansat fra firmaet. Snakken går på, om MediaDefender nu også er sikret overfor hackere. Den ansatte fra MediaDefender forklarer, at der ikke er nogle problemer, når følsomme oplysninger blot bliver videregivet over telefonen.

Der er ikke noget bud på, hvordan hackergruppen så alligevel har kunnet opsnappe telefonsamtalen, men hackergruppen siger selv, at den har haft kontrol med telefonlinjerne i ni måneder.

Wired forsøgte at få fat på MediaDefender, men det var ikke muligt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere