Fullrate: Mobilt bredbånd sidst på året

Fullrate bekræfter, at man vil leje sig ind på et eksisterende net for at kunne levere mobilt bredbånd i fjerde kvartal. Samtidig har selskabet fået garvede kræfter i bestyrelsen, der får det specifikke ansvar for at banke det nye forretningsområde op.

Den tidligere chef for TDC Mobil, Jørgen Bang-Jensen, er i dag trådt ind i bestyrelsen for bredbåndsselskabet Fullrate. Her får han til opgave at forestå udrulningen af selskabets mobile bredbåndsløsning, som Fullrate vil præsentere i slutningen af året.

Ifølge en længe ventet pressemeddelelse udsendt i dag har Fullrate nemlig aktuelle planer om at leje sig ind på et af de eksisterende 3G-net:

»Når vi lancerer mobilt bredbånd i fjerde kvartal af 2008 forventer vi, at mindst ti procent af vores kundebase vil være interesseret i den del også. Vi har endnu ikke valgt netværksleverandør og arbejder på at lancere et tilbud, der kommer til at supplere vores nuværende bredbåndsforretning,« siger direktør Stig Myken.

Jørgen Bang-Jensen har de sidste ti år boet og arbejdet i Østrig, hvor han har stået i spidsen for selskabet ONE, der har haft en fremtrædende rolle inden for mobiltelefoni og mobilt bredbånd i Østrig.

Fullrates bestyrelse består - udover den nytilkomne - af Asger Jensby, JMI Invest, Lars Andersen, Seed Capital, og Stig Myken.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere