Politisk uvilje mod elselskabers milliardforbrug på fiber

Elselskabernes fiberinvesteringer forrenter sig så dårligt, at politikerne nu stiller spørgsmål ved det rimlige i, at kundernes penge bliver spildt.

Elselskaberne er på vej ud i politisk uføre. Både Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne vil se på, om elselskabernes opsparede milliarder skal bruges til andet end at gøre det muligt for hr. og fru Danmark i yderområderne at se Tv2Charlie.

Selskaberne har brugt 7,5 milliarder på at grave fiberkabler ned i jorden. Selv om det giver en rasende internethastighed og tvkanaler, hvor kragerne vender, så er folk bedøvende ligeglade. Kun 150.000 danskere benytter sig i dag af fiber. Det vil sige, at hver kunde har kostet 50.000 kroner.

»Man bør evaluere sagen i dag, for det er penge fra elkunder landet over, der bliver brugt til disse investeringer. Man kan diskutere, om pengene kunne bruges bedre på noget andet,« siger teleordfører Ole Hækkerup fra Socialdemokraterne til Børsen.

Samtidig er fiberteknologien presset fra flere sider. Der kan stadig presses meget hastighed ud af det kobberbaserede bredbånd, og det mobile bredbånd spreder sig over landet. For de fleste mennesker er brugbarheden af fiberens hastighed også begrænset i øjeblikket, hvis man vil holde sig inden for lovens grænser.

Fiberinvesteringen er netop nu præget af betalingsstandsning og manglende lyst til at fortsætte. Således er Dong ved at sælge fiberen til TDC.

Flere elselskaber har tidligere indrømmet overfor ComON, at udviklingen indenfor konkurrerende teknologier for længst har overhalet den plan der i sin tid var fundamentet for milliardinvesteringerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere