Branche-folk bakker ny sikkerhedsuddannelse op

Microsoft og TDC stiller sig nu bag et initiativ skabt af sikkerhedseksperten Jesper Lundorf med henblik på at skabe en dansk Masteruddannelse i IT-sikkerhed.

Førende IT-virksomheder som Cisco Systems, Computer Associates, Deloitte & Touche, Microsoft, NetDesign og TDC stiller sig nu bag et initiativ skabt af sikkerhedseksperten Jesper Lundorf med henblik på at skabe en dansk Masteruddannelse i IT-sikkerhed.

»IT-sikkerhed er i løbet af de seneste år blevet en nøglekompetence for erhvervslivet. Men vi må forudse et stigende problem med at finde medarbejdere med kompetence inden for området,« fortæller Per B. Hansen, TDC.

»Det er umuligt for IT-medarbejdere og studerende, der vil dygtiggøre sig inden for området, at finde en sammenhængende uddannelse,« lyder argumentet fra Bent Balsby, administrerende direktør i NetDesign.

»Vores produkter benyttes af både private og virksomheder over hele kloden. Vi har derfor et stort ansvar for at sikre det højeste sikkerhedsniveau, og det kræver tilstedeværelse af lokale eksperter. Derfor er vi gået ind i arbejdet for at sikre en dansk uddannelse på højt niveau,« lyder tilslutningen fra Martin Lundsgaard, group manager hos Microsoft.

DTU, IT Vest og andre uddannelsesinstitutioner er interesserede i at gennemføre uddannelsen, oplyses det, og der er blandt andet i samarbejde med ITEK og IT-brancheforeningens sikkerhedsudvalg identificeret eksterne lærerkræfter fra industrien, som er nødvendige for at gennemføre uddannelsen på et tilstrækkeligt højt niveau.

Det eneste, der mangler nu for en uddannelsesstart i januar 2004, er en godkendelse fra forskningsministeriet og de nødvendige bevillinger samme sted fra.

Ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling har meddelt at IT-sikkerhedsrådet på baggrund af initiativet afholder en høring den 25. november.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere