Flertal for hurtig beslutning om beredskabsnet

Der tegner sig nu et politisk flertal udenom regeringen for et hurtigt skift til digital kommunikation i beredskabet. Dansk Folkeparti ønsker en drøftelse med forsvarsministeren.

Radiokaos i beredskabet kan i værste fald koste menneskeliv. Den klare udmelding fra beredskabscheferne har gjort indtryk på Christiansborg. Et politisk flertal udenom regeringen er nu klar til at kræve en hurtig beslutning om et fælles digitalt radionet til beredskabet for at undgå kostbare fejlinvesteringer i de nye storkommuner.

Dansk Folkeparti ønsker en drøftelse med forsvarsministeren for at få afklaret behovet for en central strategi for beredskabets kommunikation.

»Vi synes, at der er behov for et centralt radiokommunikations-system til beredskabet. Allerede i forbindelse med ulykken under Roskilde-festivalen var det tydeligt, at beredskabets kommunikation tager for lang tid. Kommunikation er jo helt noget, der skal fungere fra sekund til sekund. Derfor er det vigtigt at få sat gang i en beslutning. Vi vil meget gerne have en drøftelse med ministeren om denne sag. Der kan nå at ske mange ulykker inden 2007. Jo hurtigere det kan komme på plads, jo bedre,« siger Dansk Folkepartis politiske ordfører, Peter Skaarup, til ComON.

Socialdemokraterne har længe efterlyst et skift til den nye digitale kommunikations-standard Tetra. I et beredskabsudspil, som blev fremlagt den 14. januar, opfordrede partiet til at indlede udskiftningen af de forældede radiosystemer allerede nu. Regeringen har hidtil henholdt sig til det seneste forsvarsforlig, som betyder at beslutningen tidligst ventes truffet i midten af 2007.

»Det vil være tåbeligt at vente med at træffe beslutning om teknologi og standard. I værste fald vil det kunne koste liv, i bedste fald vil der bare være spild af penge i de nye kommuner,« siger Socialdemokraternes it-politiske ordfører, Thomas Adelskov.

Næstformanden for Kommunernes Landsforening, Anker Boye (S), siger til ComON, at han deler bekymringen for, at den manglende fælles radiostandard kan føre til dyre fejlinvesteringer i kommunerne. Han mener, at den seneste kritik fra beredskabs-cheferne bør give anledning til at genoverveje tidsplanen og fremskynde beslutningen om en fælles standard.

Radiokommunikation i beredskabet er fremhævet som et fokusområde i regerings-grundlaget, der blev fremlagt i sidste uge. Søren Vincent Brydholm, der er vicebrandchef i Københavns Kommune og formand for Koordinationsgruppen for Indførelse af Tetra, mener at der er grund til forsigtig optimisme.

»Jeg har et håb om, at processen med at få et landsdækkende digitalt radiosystem bliver fremskyndet på baggrund af regeringsgrundlaget. Jeg kan forestille mig, at den statsligt nedsatte arbejdsgruppe får besked på at gå igang, og at processen skal fremskyndes, således at Danmark har et landsdækkende radiosystem fuldt implementeret inden udgangen af 2008, som værende realistisk muligt. Det kræver dog, at den statslige arbejdsgruppe kommer i gang nu ektremt målrettet, uden at der bruges unødig tid på at vurdere uegnede teknologier. Det er væsentligt, at den allerede eksisterende viden om løsningsmuligheder inddrages,« siger Søren Vincent Brydholm til ComON.




IT-JOB

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Senior Delivery Manager

Netcompany A/S

Software Developer

Capgemini Danmark A/S

Salesforce CTO - Nordics
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere