Den politiske uro på Taiwan i forbindelse med præsidentvalget har sendt dønninger ind it-produktionshallerne. Spotprisen på RAM er skudt i vejret. DigiTimes kan berette om en stigninger på over 6 procent i går for 256 Mbit (32Mbitx8) DDR-RAM.
Købere fra Kina og Hong Kong var først på markedet, men hurtigt efter hjalp indkøbere i Sydkorea, USA og Europa med til at skubbe priserne opad.
Uroen er opstået, samtidig med at producenterne er ved at allokere sig til kontraktmarkedet, hvilket i sig selv giver flaskehalse i udbuddet. De faste kontrakter sikrer kunderne lavere priser, end hvis de køber ind på spotmarkedet. Derfor løber en ikke ubetragtelig del af RAM-produktionen som OEM-leverancer gennem denne kanal.
Det forventes dog, at den nuværende prisstigning er midlertidig. Når uroen driver over, og producenterne får tilfredsstillet spotmarkedets behov, går det igen nedad mod det hidtidige prisniveau.