CeBIT: High-end Pocket PC fra Fujitsu Siemens

Fujitsu Siemens benytter CeBIT til at fremvise sin nye high-end PDA, Pocket LOOX, som blandt andet er udstyret med Bluetooth.

Fujitsu Siemens præsenterede sin nye high-end PDA, Pocket LOOX, der er rettet mod forretningsfolk på CeBIT messen. Lommecomputeren er lavet med fokus på mobilitet. Pocket LOOX er fra fødslen udstyret med Bluetooth-teknologi, der gør, at den kan kommunikere trådløst med andre Bluetooth enheder, deriblandt mobiltelefoner og bærbare computere.

- Mobilitet og trådløs opkobling er nøglen til fremtidig succes i forretningsverdenen. Vi tror på, at Pocket LOOX bliver et stærkt værktøj for den professionelle bruger. Der vil blive brugt mindre tid på at synkronisere data mellem mobilt og stationært udstyr, og produktiviteten, når man er på farten, vil også blive markant større, mener Jannick Schønecker, der er produktchef hos Fujitsu Siemens.

Til Pocket LOOX vil der desuden komme både GSM- og GPRS-moduler, som "vedhæftes" på bagsiden af PDA'en, og dermed kan omdanne den til en mobiltelefon. Via integreret Compact Flash type II slot og SD/MMCard slot gives der adgang til en lang række udstyr fra digitale kameraer, WLAN moduler, GPS systemer til stregkodelæsere.

Bag den 240x320 pixel store farveskærm gemmer Pocket LOOX på en Intel PXA250 applikationsprocessor med Intel Xscale teknologi på 400 MHz. Hertil kommer 32 MB ROM (til operativsystemet) og 64 MB RAM. Styresystemet er Microsofts Pocket PC 2002.

Pocket LOOX kommer på markedet i Danmark fra juni 2002.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere