Wi-fi-udbyder: Politiker har regnet forkert

Et politisk forslag om gratis trådløst internet i S-togene modtages positivt hos wi-fi-leverandøren NoPayNet, men firmaet mener, at omkostningerne er alt for lavt sat.

Den socialdemokratiske folketingskandidat Bo Sandberg har foreslået at der bør etableres gratis trådløs internet-adgang i S-togene og metroen i København. Ideen får en positiv modtagelse hos firmaet NoPayNet, som tilbyder gratis sponsorbetalte hotspots, men firmaet mener at vurderingen af omkostningerne er alt for lavt sat. Bo Sandberg mener at det vil koste mellem 50.000 og 100.000 kroner per togsæt at installere trådløst internet.

»Vi mener mener dog at have sat os grundigt ind i omkostningerne herved og kan sige at vurderingen af omkostningerne er urealistisk lavt sat. Selve hotspottet i det enkelte togsæt er ikke det, der vælter budgettet, men det at etablere en god og sikker forbindelse til internettet fra toget - og sørge for at den forbindelse er til rådighed på hele strækningen, når toget drøner derudaf, gennem tunneler og skov - det er dyrt,« siger Camilla Banja, der er kontaktdirektør hos NoPayNet.

Hvis pendlerne skal kunne komme gratis på nettet er det nødvendigt med en sponsorfinansieret model, hvor togselskaber, rejsebureauer eller andre firmaer betaler for den gratis netadgang i togene og til gengæld får vist et stort sponsorbanner på den førse side, brugeren kommer ind på.

»NoPayNet mener at have fundet modellen for hvordan det gratis internet skal udbredes og vi er på vej med rigtigt mange hotspots hen over sommeren. Vi har ikke forhåbninger til at politikerne vil spille den store rolle,« siger Camilla Banja til ComON.

Hun henviser til et brev fra videnskabsminister Helge Sander til NoPayNet, hvor ministeren udtrykker interesse for modellen, men afviser at støtte projektet.

»Regeringens politik på bredbåndsområdet bygger på en strategi om, at udviklingen af bredbånd skal drives af markedet,« skriver Helge Sander i sit svar.

NoPayNet har i øjeblikket installeret omkring 15 hotspots og forventer at udvide med flere hotspots i feriecentre, hoteller og havne i den kommende tid.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere