Telia kæmper for sit mobilnet

Telia har fået forlænget fristen med fire måneder for at returnere de to mobillicenser, som de fik med i købet af Orange.

Telia kan i første omgang tage en dyb indånding, fordi de har fået forlænget fristen for, hvornår de skal levere to mobillicenser tilbage, som selskabet fik, da man købte Orange i 2004. Telestyrelsen gav i første omgang Telia en frist til at returnere GSM-licenserne den 11. oktober. Den frist er nu blevet forlænget.

»Vi har klaget over It- og Telestyrelsens håndtering af sagen til Teleklagenævnet, fordi vi ikke finder, at styrelsen overhovedet har realitetsbehandlet vores anmodning om at få overdraget de to Orange-licenser,« siger Jens Ottosen-Støtt, juridisk direktør i Telia.

Klagen har betydet, at fristen er udskudt til januar 2007, fordi It- og Telestyrelsen er blevet pålagt af Teleklagenævnet at se på Telias ansøgning igen.

Nu står døren på klem for store udenlandske teleselskaber som Deutsche Telecom og Vodafone for at erhverve licenserne. Derfor er der ingen jubelscener hos Telia efter udskydelsen af fristen.

»Hele forløbet har været en træls og dyr oplevelse for Telia, fordi vi har været nødt til at operere med en nødplan i tilfælde af, at vi pludselig mister de to licenser. Nu er nødplanen på plads, så mobilforretningen kan fungere selv uden de to ekstra licenser. Men det er ikke sket uden omkostninger, og skal vi opretholde den samme kvalitet i dækningen fremover uden de to Orange-licenser, bliver vores omkostninger meget større end for vores konkurrenter,« siger Telia-direktøren.

It- og Telestyrelsen har ikke oplyst overfor Telia, hvornår man er klar med en afgørelse i sagen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere