S: Dansk Folkeparti bør feje foran egen dør

Socialdemokratiet ryster på hovedet af Dansk Folkepartis budskab om at it-branchen ikke har formået at sætte it på dagsordenen i valgkampen. Branchen ved ganske enkelt ikke hvilket ben de skal stå på, når Dansk Folkeparti hele tiden ændrer holdning på it-området.

Dansk Folkeparti burde starte med at feje foran egen dør først og finde ud af præcis hvad det egentlig er partiet mener på it-området, inden det begynder at pege fingre af andre. Det er reaktionen fra Socialdemokratiets it-ordfører Thomas Adelskov oven på udmeldingen fra Dansk Folkeparti om at it-branchen har svigtet ved ikke i tilstrækkelig høj grad at sætte fokus på it i valgkampen.

»Dansk Folkepartis it-politik er ikke sammenhængende. Derfor ved branchen ganske enkelt ikke hvilket ben de skal stå på, når partiet hele tiden melder noget nyt ud,« siger Thomas Adelskov til IT-avisen ComON.

Han peger på en hændelse i januar kort før statsministeren udskrev folketingsvalg. Her havde Jørn Dohrmann meldt ud at partiet støttede de radikales beslutningsforslag om åbne standarder. Men da forslaget skulle behandles i folketingssalen, havde partiet pludselig en hel anden holdning til tingene.

Fredag i sidste uge sagde Jørn Dohrmann blandt andet til IT-avisen ComON, at:
»It-branchen har ganske enkelt ikke gjort nok for at sætte it på dagsordenen.«

Men der mener Thomas Adelskov at Jørn Dohrmann fuldstændig har misforstået tingene.

»Det er ikke it-branchen, der er skyld i at vi politikere ikke diskuterer bestemte ting. Det er politikerne, der skal tage initiativet,« siger Thomas Adelskov, der derfor opfordrer Dansk Folkeparti og Jørn Dohrmann til at feje foran egen dør først.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere