Årets store Internet event, Reboot, løb af stabelen i København torsdag, og det firma, der løb med den mest fornemme af alle priserne var ikke engang nomineret.
Juryen ved årets Reboot måtte finde vinderen til den mest eftertragtede af priserne, Juryens Grand Prix, blandt de websteder, der ikke var tilmeldt konkurrencen. Den fornemme pris gik til webstedet SpeedNames, der står bag et særdeles populært domæneregistrerings system.
Speednames er grundlagt af den kun 24-årige dansker Nikolaj Nyholm, men har i dag hovedsæde i New York og bruges i adskillige lande.
Vinderne på Reboot 3.0:
Juryens Grand Prix: Speednames
Bedste e-commerce: Bilsalg.dk
Bedste mobile løsning: wap.ibiffen.dk
Bedste indhold: ComputerWorld
Bedste design: Kaliber10000
Bedste aktivitet: Nikefootball.com
Bedste strategi: Haburi
Bedste kampagne: Mindlab.ericsson.dk
Bedste applikation: Boligejeren.dk
Bedste tekniske løsning: E-trade.dk
(Kilde: IDG Online)