Som ventet har Palm annonceret endnu en fyringsrunde. Denne gang skal 250 medarbejdere eller omkring 20 pct. af arbejdsstyrken forlade firmaet. Fyringerne skal medføre besparelser på mellem 15 og 20 millioner dollar i kvartalet.
I det sidste regnskabskvartal har Palm haft indtægter på mellem 250 og 280 millioner dollar. Det svarer til analytikernes forventninger og tolkes som et positivt signal, selvom Palm stadig har et stort underskud.
Tidligere på ugen meddelte Palm, at online-portalen MyPalm bliver lukket. Portalen indeholder bl.a. personlige kalendere og adressebøger.
(Kilde: CNET)